Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 564
Frankrig, vilde hun været sin Søns Formynder. Nu maatte hun
nøjes med at repræsentere Landet, have afgørende Stemme for
sine Børns personlige Forhold og nyde en Del økonomiske
Fordele. Endelig havde hun en halvt nominel Myndighed som
Overformynderske i den kongelige Del af Hertugdømmerne.
Virksom og kraftig, som hun var, var hun til Sinds at
udnytte sin uklare Magtstilling til det yderste. Hendes Børns
Interesser var altid hendes Maal, og en vis Forstaaelse af Rigets
Værdighed besad hun. Men saa stærkt levede ikke Følelsen af
Kongedømmets Ret, at den kunde blive ledende for hende. Snart
vender hun sig i den ene Retning, snart i den anden; hun
betænker sig ikke paa at byde de gottorpske Hertuger Fordele, naar
det kan være hende til Gavn i Øjeblikket. Personlige Interesser
fuldt saa meget som Kongedømmets Ide leder hendes Virken.
Efter to Aars ret idylliske Forhold kommer hun i Strid med
Rigsraadet, og denne bliver siden stadig bitrere. Især gælder
dette fra 1592. Da sendte hendes Fader, Mecklenburgs Hertug,
hende den tyske Jurist, Dr. Sybrandt, som Hjælper, og „al den
stolte Overlegenhed, al den fremfusende Sikkerhed og bidske
Frygtløshed, som hun sad inde med, og som hidtil havde gjort
saa mange af hendes Skridt for djærve og ubændige, blev nu
skarpsleben og giftdyppet."
I selve dette, at denne Dr. Sybrandt maatte hentes fra
Tyskland, viser sig en af det danske Kongedømmes Svagheder.
Overalt ellers var disse Jurister en af Kongemagtens vigtigste
Støtter. Her manglede de, og en Grund hertil ligger allerede i,
at de danske Konger i det hele ikke havde vidst at skaffe sig
Hjælpere af Borgerstanden. Den hørte jo til Fjenderne fra 1534;
gennem Adelsmænd havde Kongerne regeret siden da. Derfor
maatte de blive bestandig mere afhængige af disse, jo længere
man kom bort fra Grevefejdens Rædsler. Saa snart det kom til
alvorlig Strid mellem Enkedronningen og Rigsraadet, maatte hun
da ogsaa bukke under. En vis Respekt vistes hende altid, men
virkelige Magtmidler besad hun ikke.
Det gaar dog ikke an heraf uden videre at slutte til
Kongemagtens Svaghed. Enkedronningen var jo ikke ene om at
repræsentere Kongedømmet; formelt var Rigsraadet dettes sande
Repræsentant; det havde jo Formynderskabet for den unge Konge.
At Enkedronningen ikke havde denne Magt, at hendes kongelige
Byrd ikke var nok til at skaffe hende Hovedindflydelsen, viser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
