Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Adelsvælde til Kongevælde.
573
Langt mere fremhæver han dog Modstandernes Svaghed
end Kongens Styrke. Han viser, hvor usikre de retslige Grænser
for Kongens Myndighed var. Særlig træder dette frem ved
Haand-fæstningerne, der havde bevaret hele deres gamle tilfældige
Karakter. Kun de Rettigheder begrænsede Haandfæstningen, om
hvis Benyttelse der havde været Strid. Paa mange Omraader
bestemte den intet. Først og fremmest laa Administrationen
væsentlig i Kongens Haand, og dette maatte blive afgørende i
en Tid, hvor Kravene til en centraliseret Administration var i
rask Stigen.
Store Muligheder fandtes for den Konge, som evnede at
benytte dem, og meget havde det allerede kostet Danmark, at
Kristian den fjerde ikke havde haft Evner dertil.
Spørgsmaalet bliver da, hvilke personlige Evner Frederik
den tredje besad, og om han har udført nogen Stordaad i indre
eller ydre Politik, som berettiger hans Sejr.
Kong Frederik hører til de Konger, for hvis Evner man
havde en vis Respekt selv i de Tider, da der ikke i Danmark
levede nogen umiddelbar Trang til at tro paa oldenborgsk
Intelligens. — De fleste af hans Slægt søger man i vore Dage at
hæve, og man kunde da vente, at det samme skulde ske her. Det
er imidlertid saare langt fra at være Tilfældet. Fridericia sætter
’ham snarest lavere end almindeligt. Med disse Ord skildres han:
„Hans Evner og Lyst laa nok for Intrigen, men næppe for en sikker
Prøvelse af den almindelige europæiske Politik eller for en daglig
i det enkelte gaaende Sysselsættelse med dens Manifestationer.
Han holdt baade af Krogveje og af den store, øjeblikkelige Slaaen
til, men han evnede ikke altid at overse Betingelserne for et
lykkeligt Resultat." Og om hans Karakter findes de lidet
smigrende Ord: „hans mest udprægede Karaktertræk var den dybe
Gemmen paa de Indtryk og de Krænkelser, han engang havde
modtaget."
Han var langt fra at være de store Statsmænds Ligemand,
som da styrede i de fleste af Europas Stater. Hans Interesse var
ikke „Staten", og endnu mindre Folket; for ham gjaldt det altid
»os og vore Efterkommere."
Alligevel steg Kongens Magt betydeligt allerede før 1657;
men dette beroede dels paa Modstandernes tiltagende Svækkelse,
dels paa den Snedighed, hvormed Kongen og hans Dronning
manøvrerede med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
