Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - R. Besthorn: Wilhelm II og hans fortrolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
Wilhelm II og hans fortrolige.
hverken for sine Idealer eller for sine Interesser, og for hvem
intet menneskeligt er fremmed. Han er først og fremmest Militær
og Politiker. Han fører selv snart sine Regimenter, snart sine
Armékorps, snart sine Hære ved Parader og Manøvrer, og han
arbejdede i lang Tid selv personlig for sine politiske Ideer snart
ved Kaffen og Cigaren efter en parlamentarisk Diner, snart ved
politiske Aftenselskaber, som han med faa Timers Varsel
improviserede hos en af sine Ministre, særlig hos Miquel. Kejseren er en
fortræffelig Rytter og Skytte, der fælder Vildt i Dusinvis. Han
interesserer sig for Kunst, og naar han bereder sig til sin
Ferierejse, paalægger han sin Marinemaler, Karl Saltzmann, at
medtage Pensel og Palet ogsaa til ham. „Maaske," siger
Kejseren, „optræder jeg som Deres Konkurrent", og man kan baade
paa Friedrichsruhe og paa de kejserlige Slotte overbevise sig om,
at Wilhelm II ogsaa er Maler. Ved Fester paa Grev Philipp zu
Eulenburgs Slot Setzlingen, hvor Kejseren befinder sig særlig vel,
improviserer han i glad Lag Digte. Wilhelm 11 har komponeret
Melodien til Grev Philipps Digt „Aegir", han har oftere selv grebet
Taktstokken, og man talte i sin Tid om, at Kejseren var i Færd
med at komponere en Opera i en Akt. Kejseren retter sine
Arkitekters Tegninger, og han har nylig konstrueret en ny Skibsdør.
Da han en Gang paa „Hohenzollern" saa en Matros tjære en
Væg i sit Ansigts Sved, tog han Tjærekosten med de Ord: „Det
kan jeg ogsaa! Hvil De Dem imidlertid lidt!" Og fortsatte
Matrosens Arbejde. Kejseren spurgte en Officer, hvad han syntes
om Tjæringen. „Ganske udmærket, Majestæt!" lød Svaret.
„Komplimenter frabeder jeg mig," sagde Kejseren, „jeg tror, at De vil
synes bedre om, at Matrosen tager fat igen!"
Man kender mindst til Kejserens litterære Interesser. Éra
Jules Simon véd man dog, at Kejseren ikke kan lide Zola.
Derimod sætter Wilhelm II høj Pris paa sin personlige Ven, Grev
Philipp zu Eulenburgs Skjaldekvad og Romancer. Forfatteren af
den i sin Tid meget omtalte, meget aandrige, men ogsaa meget
ondsindede Afhandling „William" i Contemporary Review
erklærede, at man ved Hjælp af Hofberetningerne kunde bevise, at
Wilhelm II ikke i en Aarrække kunde have læst en Bog. Det
er en stor Overdrivelse, og Beviset slaar ikke til allerede af den
Grund, at Kejseren paa sine mange og lange Jærnbanerejser
arbejder, som om han var i sit Hjem. I ethvert Tilfælde studerer
den tyske Kejser meget militære Tidsskrifter. Han er ogsaa selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
