Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - R. Besthorn: Wilhelm II og hans fortrolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 Wilhelm II og hans fortrolige.
og pedantisk Pædagog, men en Dame, der har kendt ham godt
og længe, har forsikret, at „han var et Mønster paa alt det, han
docerede". Kejser Wilhelm har oftere bevidnet, at han skylder
Hinzpeter meget, og at „Hinzpeter hos ham har befæstet de
Grundsætninger, der er blevne bestemmende for hans videre
Udvikling. Den, der vil studere den tyske Kejsers Udvikling i
politisk Retning, bør ikke undlade at læse en Afhandling i „Die
Nation" for September 1890, der gør Rede for en Afhandling,
som Hinzpeter overrakte sin kejserlige Elev, da denne i 1878 drog
til Universitetet i Bonn. I Afhandlingen, der har Titelen: „Philipp
der Grossmüthige. Bild eines Fürsten aus kritischer Zeit. Ad
iimm Serenissimi Delphini", findes der saaledes følgende
interessante Sted: „Først overtager Landgreven i fuld Følelse af sit
Ansvar Rollen som en Folkebevægelses-Regulator, den Rolle, som
det altid tilkommer en Regering at overtage. At gøre sin egen
Overbevisning gældende, anser han for en Pligt." Men han var,
udvikler Hinzpeter videre, tolerant. „Der ligger deri det sikreste
Bevis for, at han selv ved egen Søgen havde dannet sig en fast
Overbevisning. Og at han var bleven fuldstændig sikker i denne
Overbevisning, viste han ved sin Formaning til sin Svigerfader
om ikke at lade sig afskrække ved de betænkelige radikale
Konsekvenser, som Bønderne og Thomas Miinzer drog af den ny
Lære. Han anfører til Beroligelse og Forsvar Lignelsen om
Sædemanden, ifølge hvilken jo Sæden ikke overalt faldt i god Jord."
„Den Sæd", bemærkede Forfatteren af „Nation"’s Artikel,
„synes at være falden i god Jord." Hinzpeter, der avancerede til
Geheimeraad, var den unge Kejsers Hovedraadgiver ved hans
Forsøg paa at løse de sociale Spørgsmaal og føre den højere
Undervisning i Tyskland ind i ny, mere germanske Baner.
Hinzpeter spillede en saa stor Rolle, at Bismarck gjorde ham til
Genstand for sine Angreb og særlig fremsatte direkte Antydninger og
Insinuationer om den Rolle, som Hinzpeters „franske" Hustru
formentlig spillede. Pædagogen var imidlertid ingen „formuende
Mand". Det fremgaar af det under Hammerstein-Affæren
offentliggjorte Brev, som daværende Hofpræst Stöcker havde skrevet til
en politisk Ven, og hvori han raadede sine ansvarsløse Partifæller
til „at indtage den unge Kejser mod Bismarck, uden at Kejseren
selv mærkede det", at man havde søgt at bruge Hinzpeter som
Redskab i de politiske Intrigers Tjeneste. Men Geheimeraad
Hinzpeter forlod Hoffet og Berlin, han var i flere Aar sporløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
