- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
605

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Kunst. Ny Bidrag til Malerkunstens Historie i Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunst.

605

arken Isaks Sarkofag fra det 7de Aarh. i Ravenna, paa
Bronce-dørene i Hildesheim fra 1015 og vistnok adskillige andre Steder
kommer de fra højre Side. Fremstillinger af Dommedag og af
Kristus som den straffende Verdensdommer siges at være
ejendommelige for den senere Middelalder. Det er muligt, at slige
Fremstillinger ikke er fundne mellem danske Kalkmalerier fra romansk
Tid, jeg har ikke undersøgt det, men Emnet i sig selv giver visselig
intet Vidnesbyrd for en sen Tid. Det er et gammelt Emne, der
hyppigt blev fremstillet under Dommedagsforventningen ved Aar 1000;
for at tage et Eksempel blandt utallige, viser et berømt
Freskobillede fra Slutningen af det 10de Aarh. i Georgskirken i Oberzell
Kristus som Verdensdommer i Mandelglorien, medens de døde
stiger op af deres Grave. At Dommedagsfremstillingen her i
Norden heller ikke var ukendt i tidlig Tid, vil ses af det smukke
Gunhildskors i Nationalmuseet.

Men det er Beskrivelsen af de enkelte Kirkers Kalkmalerier,
der er Værkets Hovedsag og Hovedstyrke. Den begynder med
Aal; man bemærker her til sin Forundring, at der ikke findes nogen
Henvisning til Helms’ førnævnte Værk. Det var Forfatterens Pligt
at give den, saa meget mere, som han ikke var i Stand til at
meddele os den gode Oplysning, at Billederne fremstiller Sankt
Nikolas af Bari, — de danske Skipperes, Hollændernes, Jan Steens
Yndlingshelgen, den store Mirakelmager, der gled over til at blive
en halvkomisk Figur, — hvis Helms ikke havde hentet denne
Oplysning hos Rigsarkivar Haberts i Maastricht. Ved at slaa efter
paa Skiby ses, at der ligeledes her mangler en Henvisning; Erik
Schiødtes Tegninger nævnes ikke, kun et gammelt Staalstik i
„Aarbøger for nordisk Oldkyndighed". Et af Skibybillederne
fremstiller ligesom et Billede i Tudse Kirke den gamle Legende om
„De tre levende og de tre døde", tre Konger, der en Dag paa
Jagt pludseligt kommer til at staa overfor tre aabne Grave med
halvtfortærede Lig. En Anmærkning siger: „Som Forbillede til
dem maa nævnes Dødens Triumf i Campo Santo i Pisa, malet af
Orcagna, død 1389." Mærkeligt er det allerede, at Forbilledet
søges saa fjærnt i et Arbejde, der er omtrent samtidigt med
Skiby-billedet, det mærkeligste er dog, at endnu i det Herrens Aar 1895
et kunsthistorisk Værk tilskriver Orcagna Billedet af Dødens Triumf.
Siden Crowe & Cavalcaselle for over 30 Aar siden drog tilfelts
mod Vasaris Angivelse af Orcagna som Billedets Maler, har denne
ikke fundet Tiltro hos andre; der har været Tvivl om, hvorvidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free