Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Kunst. Ny Bidrag til Malerkunstens Historie i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst. 607
hvortil han var ganske villig, og Fyllis vilde da for at prøve ham
den næste Dag ride Hønsegaarden rundt paa hans Ryg.
Rideturen kom i Stand, men da Aleksander blev Vidne til den, jog
han Aristoteles paa Porten og forlod ikke sin Fyllis. „Skamfuld
som en Ræv, der har ladet sig snappe af en Høne", søgte
Aristoteles Ensomheden og skrev der en tyk Bog om Kvindens List.
Det var paa Hældningen med den Kunst, der tillod saa
grovkornet Spas at faa et Ord med i Kirkerne. Rigtignok blev endnu
længe efter Reformationens Indførelse mange Kirker pyntede med
Kalkmalerier, og det er snurrigt at se, at ligesom vore første
kristne Forfædre vanskeligt gav Slip paa hedenske Yndlingsfigurer
som Thor og Sigurd Fafnersbane, der vedblev at spøge i
Middelalderens Kæmpeviser, saaledes gik det aabenbart ogsaa vore første
protestantiske Forfædre til Hjertet helt at skulle tage Afsked med
de katolske Yndlingshelgener, f. Eks. den hellige Laurentius. Men
allerede længe før Reformationen havde Kalkmalerierne ganske
mistet deres gamle Betydning.
I det sidste Hundredaar før Reformationens Indførelse var
de store Fløjaltre, de mægtige Alterskabe med brogede Billeder og
Figurer i malet og forgyldt Snitværk, blevne Kirkernes fornemste
Pryd. De gamle Freskodekorationer blegnede som Drømmebilleder
for den realistiske Kraft, den haandgribelige Naturtroskab, som var
i disse Alterværker, selv i de ringeste af dem; de bragte os’paa
anden Haand Bud om den Kunstens Fornyelse, der var ført til
Gennembrud ved de store nederlandske Genier Claus Sluter og
Brødrene van Eyck. Deres Livfuldhed og især deres funklende
Pragt maatte nødvendigt vinde Hjerterne for dem. Disse gamle,
ærværdige Martyrer, disse nydelige, fromme, allerkæreste
Helgeninder, klædte i Paradisets Skrud, var jo næsten som levende
Mennesker at se til. Optrin af Jesu Barndom og af Kristi Lidelse var
fremstillede saa gribende troværdigt, at det næsten var, som om
man saa Begivenhederne for sine Øjne. Naar Klokkerne ringede
paa de store Højtider eller Helgenens Navnedag og Alterværkernes
Fløje lukkedes op, naar hele den de søgne Dage forborgne
Herlighed pludseligt luede frem, saa har Menigheden sikkert staaet saa
maabende betagen, som om det var selve Himlens Porte, der
aabnede sig for den. Intet Under, at der for alle Kirker attraaedes
en saadan Pryd, og at der jævnligt rejste Brev eller Bud til Lübeck
for at skaffe slige Alterværker eller Kunstnere, der evnede at
fremstille dem, herop til Danmark. Intet Under, at de netop særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
