Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Dommere.
619
tværtimod blive opfattet som et stærkt Indicium imod den afhørte.
Det turde vel være klart nok, at der til samvittighedsfuld Udførelse
af en Vidnedommers Gerning udkræves andre Kundskaber og
andre Evner end dem, der erhverves og udkræves ved juridisk
Eksamenslæsning eller ved Kontorarbejde i Ministeriet. Men nu
den kriminelle Forhørsdommer! Af ham kræves aabenbart,
foruden Kendskab til Lov og Ret, Evne til at bedømme de
forskellige Mennesker, ja en ligefrem instinktmæssig Evne til at kende
Forskel paa den ærlige Mand og Keltringen. Der udkræves derfor
en personlig Overlegenhed, saa at Dommeren uden Raahed eller
Brutalitet kan imponere Forbryderen til at tale Sandhed og til
paa den anden Side at berolige den nervøse men hæderlige Mand,
saa at han ikke paadrager sig selv en ubegrundet Mistanke. Der
er Forskel paa den uskyldiges Frejdighed og Bedragerens Frækhed,
paa den ærekæres Nervøsitet og den onde Samvittigheds. Udvortes
kan de have den største Lighed; det gælder da for Dommeren at
udfinde Forskellen. Men heller ikke dette læres ved Universitetet
eller i Justitsministeriet.
Og hvad der gør Forholdet endnu vanskeligere, er det, at
ikke blot savner vore tilkommende Overdommere saaledes den
fornødne Uddannelse, men baade de selv og de, der beskikker
Dommerne, savner al Adgang til at prøve, om Aspiranterne er i
Besiddelse af de til Dommergerningen absolut fornødne Evner.
Det maa betænkes, at disse ikke er af den Art, at ethvert dannet
Menneske er i Besiddelse af dem. Desuagtet er Ancienneteten
omtrent ene afgørende. Er Udsigterne til Avancement i Ministeriet
daarlige, og der er en ledig Plads i Kriminal- og Politiretten eller
Overretten, saa søger og faar den ifølge Ancienneteten mest
kvalificerede denne Plads; om hans Evner kvalificerer ham dertil, dette
har hverken han selv eller hans Foresatte faaet Lejlighed til at
undersøge.
Ganske vist søger man for Forhørsdommernes Vedkommende
at bøde herpaa derved, at paagældende Kandidat auskulterer hos
en ældre Forhørsdommer. Men hvis han nu der netop ser og
lærer, ikke hvorledes et Forhør skal og bør føres, men hvorledes
det ikke skal og ikke maa føres, saa bliver Sagen blot endnu
værre. Forhørsdommernes Færd har jeg imidlertid omtalt
tilstrækkelig i min sidste Afhandling i „Tilskueren" for Januar
d. A. — jeg skal derfor ikke komme nærmere ind paa dette Tema.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
