- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
626

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

Vore Doramere.

Det er klart, at naar en Mand vil begaa en Uret, hvad
enten det er Fragaaelse af en Forpligtelse eller Forsøg paa at
tiltvinge sig en uberettiget Fordel, saa overvejer han først
Chancerne for og imod. Jo gunstigere disse Chancer stiller sig for et
heldigt Udfald og for et forholdsvis ubetydeligt Tab ved et uheldigt
Udfald, des lettere vil han overvinde de moralske Betænkeligheder.
Omvendt vil daarlige Chancer for Udbytte og til eventuelt stort
Ansvar, hvis Forsøget mislykkes, virke til at afholde ham fra
Forsøget. Naar Talen er om Hævdelse af Retssikkerheden, maa man
virkelig tage ikke ringe Hensyn til de uhæderlige Elementer i
Samfundet. Selvfølgelig kan der ogsaa opstaa Retsstridigheder mellem
hæderlige Folk, hvor der virkelig er Tvivl om, paa hvilken Side
ikke blot den juridiske men ogsaa den moralske Ret findes; men
derom er der jo ikke Tale, naar den ene Part støtter sine
Paastande paa vitterligt usandfærdige Foregivender eller Benægtelser;
og at dette meget hyppigt er Tilfældet, at den løgnagtige
Procedure spiller en meget stor Rolle for vore Domstole, derom vil
man kunne faa Besked af enhver hæderlig Sagfører saavel her i
Byen som i Provinserne. Der tales jo endog om en
Benægtelses-Kunst, og derved sigtes naturligvis ikke til Benægtelser af, hvad
der virkelig er usandt, dette er jo ingen „Kunst", nej „Kunsten"
bestaar netop i paa fordelagtigste Maade at benægte Sandheden.

Undersøger vi nu de Chancer for og imod et heldigt
Udfald, som vor Rettergangsmaade og vore Domstoles Praksis byder
den, der bevidst vil fragaa en Forpligtelse eller tiltvinge sig en
ulovlig Fordel (lad os for Kortheds Skyld kalde ham Svindleren),
saa har han’ først et ikke ubegrundet Haab om et fordelagtigt
Forlig under den befalede Forligsmægling. Statistiken beviser, at
omtrent 8/s af alle ved Forligskommissionerne behandlede Sager
bliver forligte, og dette anføres gerne som Bevis paa den store
Nytte, disse for os ejendommelige Institutioner yder, men „alle
siger, at Jeppe drikker, men ingen siger, hvorfor han drikker".
Statistiken viser, hvor mange Sager, der bliver forligte, men ikke
hvorledes de bliver forligt. Og for Forligskommissionerne gælder
i høj Grad det gamle Ordsprog: „Alle vil over, hvor Gærdet er
lavest", og naar Svindleren og en hæderlig Mand staar overfor
hinanden for Forligskommissionen, saa vil Gærdet næsten altid se
lavest ud paa den hæderlige Mands Side. Det er nemlig
ejendommeligt, at Svindlerne i Reglen har deres Ting i en udvortes
og overfladisk tilsyneladende bedre Orden end de godtroende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free