Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
Nutidstyper fra det litterære Paris.
dovent, og ingen Utilfredshed foruroliger hans Sind. Han føler
Trang til et regelmæssigt Liv, han behager sig i Vaner, — og mere
og mere kommer han til at ligne Smaaborgeren, der, efter at have
ordnet sine Forhold, nu lever tilfreds af sine Renter. Er
Eksistensen end usikrere for ham end for den lille Bourgeois, saa besidder
han dog den samme Tilfredshed ved de bestaaende Forhold, den
samme Uvilje, ja Had mod saadanne Bestræbelser, der kunde gribe
forstyrrende ind i hans tilvante Levevis. Ingen af de to vil
Samfundet — som Institution — til Livs, fordi ingen af dem i deres
Sind bærer Billedet af en mere fuldkommen Ordning af de
menneskelige Forhold; og da er al Utilfredshed kun tilfældig,
forbigaaende og betydningsløs.
En saadan Utilfredshed kan han nære overfor Arbejdet,
som han ser overalt omkring sig, og hvori han ikke selv tager
Del. De Argumenter, han anfører derimod, falder aldrig sammen
med hans arbejdende Kammeraters. For dem er
Hovedspørgs-maalet med Rette det: hvorvidt det lønner sig tilstrækkeligt i
Forhold til deres Slid; han hader Arbejdet derimod, fordi det
indgyder ham Angst. Det løber ham koldt ned ad Ryggen, naar
han ser de andre arbejde oppe paa de høje Bygningsstilladser
eller sysle med deres Maskiner i Fabrikerne.
Le travail, c’est ça qui nous créve!
raaber han; han vil nok have sine Lemmer i Behold! Derfor er
han en hyppig Gæst i de Knejper, hvor de strejkende holder til,
og paa Møderne, hvor Agitatorerne er i Virksomhed. Der sidder
han og brøler med de andre uden egentlig at forstaa, hvad
Talerne mener;
mais je sais qu’ils parlent pour la bonne eause, —
det er ham nok; og han klapper som en rasende ad den Moral,
hvori det hele synes ham at munde ud:
Pius de lois, pius d’armes, pius d’église!
Faut pius de tout ça! .. Faut pius de rien! —
En Utilfredshed saa grænseløs som denne vil altid være
let at berolige. I Arbejdet hører han ikke hjemme, — der ud fra
vil han aldrig kunne overbevise nogen om sin Selvfølelse og sine
krænkede Rettigheder.
I enkelte Øjeblikke kan man derimod gennem hans Ord
fornemme en revolutionær Glød, der er af en ganske anden Art,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
