- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
646

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

646

Nutidstyper fra det litterære Paris.

Et puis zut! et vi vent les aminches1)!
vi vent les escarpes et vi vent les grinches’)! —
Un jour faudra, que je passe aussi
devant la foule encore accourue
pour voir ma gueule en raccourci
dans la rue.

Ovenstaaende Citater har jeg ordnet paa en saadan Maade,
at de giver en sammenhængende Skildring af et Menneske, som
indtil nu har været ukendt i Litteraturen; alle de citerede Ord er
sagte af ét Væsen i det moderne Samfund, — og kan kun være
sagte af ham. Det er først og fremmest dette, der giver Bruants
Digtning dens Interesse.

Imidlertid er jeg ganske klar over, at denne
Fremgangsmaade har forhindret mig i at stille Digtningens Kunst i den
rette Belysning. Det, som her kan synes bevidst og tendentiøst,
er i sig selv naivt; det, som kan forekomme lagt til Rette for et
bestemt Formaal, er i Virkeligheden spredt og uvilkaarligt. Hele
denne Poesi kan faa Udseende af at være et litterært Forsøg, og
dog er den Livet selv.

Min Hensigt med denne Essay har da ogsaa kun været at
ville vække Læsernes Interesse for disse to smaa Bøger, der er
enestaaende i Litteraturen. Enestaaende ved deres Indhold, fordi
Digteren her i ubevidst Hengivenhed for sit Emne bliver ét med
den skildrede Type; fordi han, ved at leve med sine Personers
Sjæl og tale med deres Tunge, giver Skildringen en Ægthed, som
aldrig paa noget Punkt vil kunne betvivles. Enestaaende ved
deres Form, fordi Digteren har evnet at give sin Poesi et saadant
Udtryk, at den i disse sidste Aar har gennemtrængt et
Samfundslag, som tidligere ingen Poesi har haft, at den er bleven optagen
af det som et fuldkomment Udtryk for dets Stemninger og
Refleksioner, — de, ingen før har kendt.

Bruants Viser synges overalt paa de ydre Boulevarder.
Blandt de Mennesker, om hvem de beretter, gaar de i Afskrift fra
Haand til Haand, i Ord fra Mund til Mund, — som naiv
Folkedigtning. Fødte af deres særegne Forestillinger, kommer de
efterhaanden til at forme og fæstne deres videre Sjælsudvikling. De
bliver til ét med de Mennesker, blandt hvilke de eksisterer, og

l) Røver. *) Morder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free