Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Madsen: Julius Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
Julius Lange.
altid farverig, altid fængslende og altid tydelig. Forhaabentlig vil
vi faa en stor Udgave af hans samlede Skrifter, hans Afhandlinger
er beklageligt vidt spredte. I de tre Samlinger af dem, han selv
har udgivet, har han vist en alt for urimelig Ligegyldighed for
Stoffets Ordning. Naar han i de Afhandlinger om vore hjemlige
Malere, der findes i „Nutids Kunst" har ydet dem rigelig
Anerkendelse i de allervarmeste Udtryk, skal jeg allermindst bebrejde
ham det, de har sikkert bidraget til at vække og befæste
Kærligheden til dansk Kunst i vide Kredse. Men for det, der i samme
Bog siges om en Del af den franske Kunst, er Maalestokken en
anden end for den nordiske, Læseren forledes let til at tro, at
Exner bør regnes for at være en nok saa god Kunstner som Millet
og at Gudes Landskaber staar højt over Théodore Rousseaus. I
endnu langt højere Grad har dog „Billedkunst" sammenklumpet
Afhandlinger, som ikke forliges til et Hele. Saa vægtige,
beundringsværdige og betydningsfulde Arbejder som Studierne over
Velasquez, Michelangelo, Tizian og Carl den femte gaar ikke smukt
i Spænd sammen med lette Døgnfluer som Anmeldelsen af Sørensens
„Kongeskibet ved Færøerne« eller af F. C. Lunds „I et
Klosterkøkken". I den tredje og sidste Samling „Bastien Lepage og
andre Afhandlinger", er der den Besynderlighed, at et Par af dem
har indbyrdes modstridende Tendens. I den ene siges spottende:
„Hvad der kommer fra vor Tid, er i højeste Grad mærkværdigt
og hvad der kommer fra Fortiden, kan man ikke faa Øje paa,"
men en anden af dem paastaar: „Det er nu til Dags saa trygt
at fremhæve det gamles Fortrin; og man er saa overmaade
ængstelig for at vove en Dom, især en Ros, over det nye."
Disse tilsyneladende Modsigelser forsoner dog i det rigtige Grundsyn,
at vi ikke bør underkende Værdien af det nye, fordi det er os nyt,
at der selv er Rimelighed for, at vi med særlig Interesse følger
netop det, der er i sin Vorden, men paa den anden Side ikke
maa glemme den store Fortidskunsts uhyre Overlegenhed og ikke
„leve paa et fejlagtig opgjort Regnskab angaaende Fortidens og
Nutidens Gerninger." Var Lange konservativ, saa var han det i
Ordets sande og gode Betydning. Han afskyede med Rette den
Art „Modemisme", som gerne vil sparke til Thorvaldsen og vrænge
Næse ad Rafael, og som ikke er ukendt i Frankrig, men heldigvis
ikke hidtil har fundet nogen Ordfører i Danmark. Han stod paa
sin Post for, hvis den skulde vise sig, med sin myndige Stemme
at tiltordne den Audens Ord: . „Dreng, lad mine Graner staa!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
