Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilh. Lassen: Landbokommissionens Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688
Landbokonimissionens Betænkning.
santeste af dem er det af Hr. Damkier forfattede, der giver
Oplysninger om lignende Forslag og Love i Norge, Sverig. Tyskland
og Amerika. Det omfangsrigeste er de statistiske Bearbejdelser af
Sogneraadenes og Landboforeningernes Svar paa de af
Kommissionen udsendte Spørgsmaal. Desværre var disse Spørgsmaal
meget uheldig stillede. De tre vigtigste af dem var følgende
(gengivne med færre Ord): 1) Trænger Jordbrugerne, særlig de større,
til forøget Arbejdskraft i den travle Tid af Aaret? 2) Vil det
hjælpe paa Arbejdskraften, naar de jordløse Landarbejdere faar
Jord til én Ko? 3) Er det vanskeligt for dem, der vil købe
Hus-lodder at faa Jord til Købs? Spørgsmaalenes Tendens er klar.
De tager Sigte paa, at „særlig de større" Jordbrugere skal hjælpes
til den Arbejdskraft, de mulig trænger til, og de lægger ikke Skjul
paa, at Lodden til en Ko har til Ærinde at fremskaffe
Arbejdskraften. For den, der interesserer sig for de selvstændige
Husmandsbrug, kan Besvarelsen af disse Spørgsmaal ingen Interesse
faa. Paa det første af dem har 48 pCt. af Sogneraadene svaret
Ja; paa det andet 56 pCt. og paa det tredje 22 pCt.
Landboforeningerne har et betydeligt højere Procenttal Jasvar paa de to
første Spørgsmaal; det kommer af, at Landboforeningernes
Bestyrelser , der væsenligst bestaar af Herremænd, interesserer sig mere
for Arbejdskraften til de større Gaarde end Sogneraadene, som
ledes af Gaardmændene. De uendelig omhyggelige statistiske
Undersøgelser over disse Besvarelser har heller intet kunnet faa ud
af dem. Det interessanteste er Undersøgelserne om Trækkraften,
og om Bevægelserne i de forskellige Husmandsbrug. Vi faar her
paany at vide — hvad den officielle Statistik allerede havde belært
os om — at Huse med Jord til en Ko er i temmelig stærk
Tilbagegang Landet over. Saaledes hjælper Naturen sig selv. Den .
rydder det ud, der ikke duer, og Husmandsbrugene til 1 Ko duer
ikke; de er erfaringsmæssig de slettest drevne af alle
Husmandsbrug. Hvis Kommissionen fik Held til at faa lavet en Række
Huse til 1 Ko, vilde den naturlige Udvikling hurtig ødelægge, hvad
Staten havde bygget op. De vilde ikke kunne blive bestaaende i
Konkurrencen. Huse med 2 Køer er i svag Tilbagegang, men det
skyldes sikkert kun, at disse Huses Indehavere forholdsvis hurtigt
driver det op til de 3 Køer, hvorved de altsaa kommer op i en
højere statistisk Klasse. Saaledes er det ogsaa, Udviklingen skal
være for de mindste jorddyrkende Husmænd her i Landet:
begynde med 2 Køer, drive det op til 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>