Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711 Erindrings- Forvanskni nger.
han ikke var paavirket deraf næste Morgen? Og alle er enige
om, at det var han ikke. Han „saa rask og vel ud", hedder det
i den omtalte unge Amatørs Vidneudsagn, medens Herredsfoged
som Referenter „kan bevidne, at han var fuldstændig ædru".
Hotel-Stuepigen forklarer, at lige før han skulde køre ud
til Retterstedet, kom hun paa Gangen forbi den lidt aabent staaende
Dør til hans Værelse, „og hun havde da set ham staa med
foldede Hænder, som om han sagde sit Fadervor. Da hun lidt
efter atter gik forbi Døren, havde han spurgt hende, om hun var
glad, hvortil hun havde svaret, at hun intet havde at være
bedrøvet over, men hun siger, at hun derfor antog, at han ikke
var glad ved at skulle gaa til sit forehavende Arbejde". Maaske
altsaa Betagetheden kom nu, da Øjeblikket var der. Ikke alle
Folk foregriber Begivenhederne, saa at de oplever forud i Tankerne,
hvad de ved, de skal opleve i Virkeligheden. Adskillige kan noget
af den ikke uefne Kunst at give hver Dag sin Plage.
III.
Endelig selve Henrettelsen. Den er blevet meget omtalt,
men synes dog hidtil kun at være blevet ensidigt belyst. Midt i
Halvfjerdserne var Turgénjevs Skildring af „Tropmanns sidste Nat"
blevet oversat paa Dansk. - Den havde aabenbart paavirket stærkt
de Skribenter, som kom til at fortælle om Henrettelsen paa
Sølv-bjærghøj. De efterlignede just ikke det, der gav hin Skitse Værd,
nemlig Forfatterens hensynsløse Selvbekendelse. Men de havde
tilegnet sig hele Turgénjevs Betragtningsmaade af Dødsstraf, og de
søgte efter hans Eksempel at fremstille offenlig Eksekution som et
Slags Vrængbilled af en „Samfundsretfærdighedens Handling".
Saaledes blev tilfældige Misligheder sat op i skarpt Lys og ganske
uformidlede. Man spurgte ikke om Forklaring af og Undskyldning
for dem, man besindede sig heller ikke paa, hvor meget de betød.
Der var ingen Orden paa Sølvbjærghøj. Først nogle Øjeblikke
forinden den dødsdømte Morder ankom, flk Herredets Betjent
(væsenlig ved et Par Bladmænds Hjælp) ryddet Pladsen omkring
det egenlige Rettersted. Indtil da gik og stod Folk, hvor de
vilde. Saa vidt man kan se af Forhørene, havde Betjenten nok
paa et lidt tidligere Tidspunkt været i Færd med at faa sluttet
Kres. Men i det samme tog Skarpretteren Øksen frem og lagde
den, dækket af et Klæde, paa Kassen, hvori Blokken havde været.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
