Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715 Erindrings- Forvanskni nger.
og dybt Indtryk, maa de forberedes; Eksekutions-Tiden maa afpasses
saaledes, at Flertallet af dem kan faa ligesom nøjagtigt Stunder til
overhovedet at faa Indtrykket. Hver Tid, hvert Folk, Storstad,
Provinsby, Land hos samme Folk er her forskelligt stillet. Om
Henrettelsen paa Sølvbjærghøj udtalte det formentlig mest
repræsentative Vidne, at „Oplæsningen af Dommen havde medtaget nogen
Tid, hvorimod Præstens Foredrag ej havde forekommet ham langt,
ligesom det ogsaa havde gjort et godt Indtryk paa alle, saa vidt
han skønnede". Rimeligvis har man omtrentlig overholdt den
mest passende Frist.
Og saa traadte Skarpretteren i Funktion, og først det 3die
Hug skilte helt den dødsdømtes Hoved fra Kroppen. Skarpretterens
Forklaring er denne, at idet han lod Øksen falde til 1ste Hug,
gled han tilbage med den højre Fod, hvorved han kom til at trække
Øksen noget til sig. Og i sin Forfærdelse over det skete kom han
saa til at føre det 2det Hug næsten nøjagtigt som det 1ste. — Et
enkelt Vidne erklærede, at „idet 1ste Hug faldt, saa han
Skarpretteren gøre en Bevægelse med Kroppen fremad, som om han var
gledet med Foden". Omtrent alle Vidner udtalte, at det var troligt,
han kunde være gledet, saadan som Retterpladsen nu engang var.
Hvorfor havde man ikke i Forvejen sat et Rettersted i
Stand? Ja, ogsaa det var gaaet meget naturligt og undskyldeligt
til. Det kom, som saa megen Fortrædelighed, af, at vi Mennesker
tager de samme Ord i en lidt forskellig Betydning og forstaar
derfor ikke hinanden rigtigt. Dengang Herredsfogden tilskrev
Skarpretteren om at møde Dagen før Henrettelses-Dagen paa
Herredsfoged-Kontoret, sluttede han sit Brev saaledes: „De bedes
(uopholdelig) at underrette mig, om der er noget, der ved mig
ønskes besørget i Anledning af Eksekutionen. Retterstedet er
tidligere benyttet og ligger 5/’< Mil fra Nakskov By. Retterstedet er en
Høj?. Skarpretteren svarede øjeblikkelig, ved hvilket Klokkeslet
han vilde melde sig, og han sluttede sit Svar saaledes: „Da
Eksekutionen vil finde Sted paa en Høj, er et Skafot unødvendigt, men
maa Højen da være plan circa 4 Alen i Kvadrat. Det afsjælede
Legemes Nedlægning i Kiste og Begravelse maa vedkommende Sogn
besørge". Er det ikke tilgiveligt, om Herredsfogden mente, at naar
altsaa blot han traf Omsorg for Liget, var der intet mer for ham
at besørge? Men hvem ser igen ikke, med Sætningerne stillede
saaledes frem til Beskuelse, at Skarpretteren forstod noget helt andet
ved „enHøj" end Herredsfogden — nemlig ikke „en lav, ret omfangsrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
