- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
722

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

722

Shetland og Shetlænderne.

Lerwick, hvor Øernes øverste Embedsmand: the provost
(Borgmesteren) og the sheriff, egenlig sheriff-substitute (Dommeren), har
Sæde, er bygget amfiteatralsk langs med Kysten op ad en Bakke,
som nogenlunde følger Bugtens Runding. Hovedgaden er den
langs med Bakkens Fod løbende Commercial street, almindelig blot
kaldet the street. Ud fra denne Gade gaar en Mængde parallelt
løbende stejle Gyder, som fører op til Bakkens Top Hillhead. I
forreste Række blandt Byens Seværdigheder staar den i 1882
opførte town hall eller Raadhusbygning, der tillige lejlighedsvis
benyttes til Forsamlingsmøder, Baller og dramatiske Forestillinger.
Denne Bygning er paa Grund af sine overordenlig kostbare og
pragtfulde Dekorationer enestaaende for en By af Lerwicks Størrelse.
Navnlig falder de store Mosaikvinduer i Øjnene med deres mange
Afbildninger af historiske Scener fra Øernes norske Periode samt
af historiske Personer (enkelte i Legemsstørrelse) fra den samme
Tid, fornemmelig norske Konger og orknøske Jarler (jeg siger
„orknøske", fordi Orknøerne var den vigtigste Bestanddel af det
Jarledømme, som bestod af Orkn- og Shetlandsøerne i Forening).
Paa disse Vinduer ser man saaledes Kongerne Harald haarfagre,
Olav Trygvessøn med Dronning Thyra, Olav den hellige, Harald
haarderaade, Magnus Erlingssøn og Haakon Haakonssøn afbildede
samt Jakob den tredje af Skotland og hans Brud, Prinsesse
Margrete af Danmark (Kong Kristian den førstes Datter, hvem Øerne
fulgte som Medgift); Jarlerne Magnus, Røgnvald Brusessøn og
RøgnvaldKali (kendte fra Orkneyinga saga), „Pigen fra Norge o.s. v.;
Ærkebiskopperne Øystein af Trondhjem og Vilhelm den gamle,
Øernes første Bisp — begge i fuldt Ornat; endvidere Scener,
fremstillende Harald haarfagres Landing paa Shetland, Jarl Røgnvald
paa Møre- modtagende det orknøske Jarledømme af den samme
Konges Haand, Kong Magnus Erlingssøns Kroning og
Grundlæggelsen af St. Magnus’ Domkirke i Kirkwall (paa Orknøerne).
Alene de i Sten og navnlig Mosaikglas udførte Dekorationer siges
at have kostet 2000 Pund Sterling. Udenpaa Bygningen er over
en Karnap Byens Vaaben udhugget i en Plade af Kvadersten: et
Drageskib i et enkelt Felt og ovenpaa dette en Hjælm, hvorpaa
er anbragt en Ravn (Odins Ravn). 1 Udsmykningen af Lerwicks
Raadhus har vi saaledes et stærkt talende Vidnesbyrd om den
herskende Forkærlighed for Øernes nordiske Minder. Ideen til de
nævnte nordiske Motiver skyldes den for nogle Aar tilbage afdøde,
i Lerwick bosatte Shetlænder, Arthur Laurenson, bekendt ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free