Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729 Shetland og Shetlænderne.
mellem flere Forpagtere udstykket Lod var delt, gik paa Omgang
imellem disse, for at ingen skulde blive forurettet paa Grund af
Stykkernes uensartede Kvalitet. Hvert enkelt af disse Stykker gik
under sit særlige Navn, og endskønt den omtalte Skik nu til Dags
er forældet, er endnu Tusender af saadanne Navne, saa godt som
alle i den nu uddøde lokale nordiske Dialekt, blevne bevarede.
Den uopdyrkede Udmark gaar under Navnet de skattald
(sandsynligvis fordi der oprindelig kun svaredes Skat af Udmarkens
Græsgange og ikke af den opdyrkede Boislod). Et andet, nu halvt
forældet Navn er de hoga eller hogan (oldnord. hagi, Græsgang,
„Have"). Udmarken udnyttes dels til Græsning, navnlig for Faar
og Heste, dels til Tørveskær. Græsgangene, hvor de nævnte Dyr
har deres Tilhold hele Aaret rundt og kan strejfe om efter
Behag, er for største Delen Fælleseje. For at hver Mand med
Sikkerhed kan genkende de ham tilhørende Faar i den brogede
Flok, har han sine egne Faaremærker, som bestaar i visse Indsnit
i Dyrenes Øren. To Gange om Aaret bliver Faarene drevne i Fold
(krø) ved Hjælp af trænerede Faarehunde: om Foraaret, naar
Ulden bliver plukket af dem (det er ikke nødvendigt at klippe
Ulden, da den i Reglen, hvis den bliver plukket paa det rette
Tidspunkt, sidder ganske løs) — dette kaldes to „ru" [isl. ryja~\
de sheep — og anden Gang om Efteraaret, naar Slagtefaarene skal
udtages. Da Ulden af de smaa shetlandske Faar er langt blødere
og varmere end Ulden af de større skotske og engelske, er
shetlandske Uldvarer meget efterspurgte af de højere Klasser i
England og Skotland. En meget høj Grad af Udvikling har
Tilvirkningen af fine, haandstrikkede Uldshawler naaet (særlig paa Unst).
For de fineste af disse, der navnlig købes af det engelske og
skotske Aristokrati, betales ofte meget høje Priser (10—20 Pund
Sterling, ja endog indtil 30—40 Pund). Et saadant, med særlig
Omhu forarbejdet Shawl modtog Prinsessen af Wales som
Bryllupsgave fra shetlandske Kvinder i 1863. — Hestene, de smaa
ponws, er paa Grund af deres Lidenhed og Haardførhed meget
efterspurgte til Brug i de engelske og skotske Kulminer, og en
Mængde udføres aarlig i det Øjemed. Den Omstændighed, at de
græsser i Udmarken hele Aaret rundt, har ført til, at engelske og
skotske Sportsmænd undertiden er komne til Øerne for at „jage
Heste" i den Tro, at de shetlandske Heste var vilde. Først ved
deres Ankomst har de erfaret, at disse Dyr, skønt’de havde Lov
til at strejfe frit om, dog havde Ejermænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
