Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Niels Møller: Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann.
739
VI.
Og dog der bares mod os over Sø
et Brus af pure Toners dybe Strømme,
der perler klare som den rene Dugg:
den unge Elskovs blomstersarte Drømme
med Gigers Dans og biede Fløjters Suk
og Duft, der ej skal dø;
og Høstens Kvad, naar angst de blege Tanker
paa Flugt fra Verdens Fængsels-Øde ty
tü hvide milde Armes blide Ly,
og Hjertet taarehedt taknemlig banker.
VII.
Af Strand og Hede, Klit og Mark og Lund
tog han sit raske, fagre Sprog til Gave,
der svulmer rundt med modne Æblers Saft, —
bar højt det høje, adled selv det låve,
og visne Ord fik atter Lød og Kraft;
hans morgenfriske. Mund
har aldrig dryppet syg og lysten Latter;
fra Gadens sorte Floddynd let han strøg
til aabent Hav og Sømænds lune Spøg,
som Byens spinkle Vid kun sjældent fatter.
VIII.
Han vilde mer end bare være Tolk
for egen Sorg og Fryd og ellers stænge
Alverden ude; han var en af dem,
som vi vil savne snart og savne længe,
der havde Mod og Troskyld at staa frem
som Digter for sit Folk;
og naar hans Tale stundum ikke bider
til Blods, er Fejlen ikke ene hans;
men det blev trangt at synge her til Lands,
og store Mænd behøver store Tider.
48*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
