Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger’ Drachmann.
743
Haand, eller at den halvgangne Digter, vi jo alle mener at bære
paa, improviserer i os, saa klinger der altid med deri et Efterspil,
en Genklang af, hvad hans »Sange ved Havet" eller „Ungdom i
Digt og Sang" eller „Svend Trøst"-Viser har spillet ind i os. Det
er jo en Gang ikke anderledes med os Kulturvæsener, end at
Digtningen og Kunsten — vore Fædres Afspejling af Tilværelsen —
kommer os i Møde først og fører os hen til Naturen og Livet selv.
Og nu er det ved Sundet en Juninat for os alle Skæret fra hans
Sommernat, der spreder „ud over Sø og Land de lyse Vinger"; i
det oprørte Hav ser vi hans „travende Hest med sin flagrende
Manke" og hører hans „vældige Kedel, som Stormhamre banke".
Naar det en Foraarsdag stemmer os for Brystet af uudsigelig
Fryd, synger det i os: „Jeg kan ej male Søens Blaa — og ikke
Jordens Duft, — og ikke Længslerne, som gaa — i Verden ud
paa maa og faa, — og ej den bløde Luft", og vor Ungdoms
sarteste Elskovslængsler har drømt sig Salighed til med
Brude-hymmen i „Østen for Sol". Det er for mit Vedkommende den
af Drachmanns Digtsamlinger, jeg ikke kan blade i, uden at
min Ungdoms inderste Ensomhedsliv stryger op mellem Bladene
imod mig____for ikke at tale om, at her i „Studentersamfundet"
har vor Ungdoms rødeste Sejrsfanfare for os alle været „Nye
Tider, nye Tanker".
Hvordan skal vi saa kunne sige, hvorfor vi elsker hans
Digtning? Hvorfor vi tit har kunnet more os med at slaa os til
Ridder paa hans Svagheder — det er jo en let Sag —, som
Folkene i deres Barndom nu og da tjatter til deres Afguder; men
hvorfor det har brændt og svidt os i Sjælen, naar vi syntes, han
„forraadte" os eller i al Fald blev borte for os, og hvorfor vi blev
lykkelige, hver Gang vi kendte ham igen fra før?
Ja! vi kan for det første søge at forklare de ældre, at naar
vi fordybede os i en af Drachmanns Digtsamlinger, flk det, der
bevægede sig i os, ganske anderledes fuldt og frit Mæle og Luft
og Rum, end naar vi tyede til en af de pæne, autoriserede
Guld-snitsdigtere, som vi havde faaet til Konfirmationen.
Se, det bliver jo nødvendigvis altid saaledes med Lyriken
som Udtryk for Menneskesjælen, at den er en Beethovensk Symfoni
sat ud for et Positivs Klaviatur. 8—10 Toner at variere og
kombinere, hvor det er et Hav af Lyd, der vil have Luft; en Række
punktvise Tangentlyd — Ordenes Trippen —, hvor det, der skal
meddeles, er en flydende Strøm, og endelig Rimenes og Rytmernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
