Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746
Holger’ Drachmann. 746
og gør mig — ja! jeg véd knap hvad —
saa ungdomsvarm til Mode.
Du Tid, hvor hun var min, ja min,
med denne Vækst saa svaj saa fin,
med denne Mund, som bød mig glad
de aabne Læbers Rosenblad —
o røde, vilde Vin!
Mod en saadan fortættet Essens af Stemninger og Billeder bliver
megen Chr. Winthersk Lyrik vandet og udspædet, — som selve
Goldschmidts Prosa, sammenlignet med den I. P. Jacobsenske
Billed-og Stemnings „bryg".
Som i Tempoet Drachmanns Lyrik har noget særlig
beslægtet med moderne Nerver, saaledes ogsaa i, hvad man kan
kalde, de sjælelige Blandingsforhold i den. Jo højere udviklet
Sjæls-kultur, des rigere og mangfoldigere er ogsaa Blandingsforholdene i
de sjælelige Tilstande. Følelserne bliver mer og mer mættede med
Reflektionselementer; Reflektionerne optager saa mange
Forholds-bestemmelser og Betingelser i sig, at hver Tanke i et Nu yngler
til en hel Tankefamilie; Stemningerne spiller ikke i de rene Farver,
men i „melerede" Farveafskygninger og Changeantkulører. Al
Udvikling bestaar jo i at blive mere mangfoldig og sammensat.
Men Drachmanns Digtning er meget udviklet Sjælskultur. Han
elsker jo nok at trække i Sømandstrøje eller Bondekofte eller at
„give" det simple, stortskaarne Naturmenneske. Men denne Længsel
mod det enkle har han kun, fordi han selv er et meget sammensat
Kulturprodukt. Hans Lyrik sprudler af lystig Tankelivlighed, —
jeg siger ikke, det altid er Dybsindigheder —, og den bølger i
modsætningsrige, reflektionsfyldte Stemningsblandinger. Der er i
Virkeligheden ikke digtet aandrigere og sjælsrigere Sanglyrik paa
Dansk. Selv i de simpleste af Drachmanns Sange indgaar der flere
Reflektionselementer og Tonarten er mere ubestemmelig, ikke til at
rubricere, end vi er vante til i Sang. Rigest i deres Blanding er
nogle af Digtene i „Sangenes Bog"; man huske f. Eks. „En Betler
jeg mødte, han bad om en Skærv", hvori Dødsbeklemthed, ydmyg
Selvforsagen og træt Inderlighed toner sammen, eller det
vidunderlige: „Det er Midnat i Suleimas Kammer", Samtalen mellem
ham og hende om, hvorvidt Kvinden kan dele sig mellem flere:
der er saa megen Sjæl nedlagt i dette Digt: en mild og slåp
Over-bæren, en nøjsom Lempen sig, en hulkende Bøn om Ømhed, saa
megen Eftertanke over Kvindesjælens Dobbelthed og Livets
uund-gaaelige Nedværdigelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
