Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: En Ven af Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
En Ven af Kunsten. 754
for Fjed frem imod en sparsomt tilmaalt Erkendelse! — Men,
desværre, saadan har han naturligvis ikke ment det."
Kontorchefen tav. Der havde været en underlig, bitter
Sørgmodighed i hans Blik, en besynderlig, næsten tragisk Klang i hans
Stemme, som for nogle Øjeblikke var ved at bringe det Smil,
hvormed jeg havde hørt paa Manden, til at svinde.
„Det er jo naturligvis det*, sagde hem lidt efter og
langsomt, „at hele ens Livsbetragtning hviler paa den falske
Forudsætning, at Menneskene er forstandige og moralsk følende Væsner.
Og man gaar saa underligt ud fra, at de kæmper imod Uklarhed
og Stemningsvæv ligesom en selv, og at Nederlagene i denne Kamp
kun er Aberrationer. Men de er naturligvis Reglen, selve det
nærende Fundament for Menneskers Tilværelse. Ellers havde ikke
disse Moralmusikere og Politikdigtere og Samfundsmalere den
frygtelige Magt, de har, og kundskabsrige, forstandige, klart tænkende,
beskedne Mennesker led ikke alle disse sørgelige Nederlag."
Han saa mig skarpt og lige ind i Øjnene: „Nu har jeg
siddet her og betroet Dem, hvor inderligt og af mit ganske Hjerte,
jeg hader Stemning og al denne forskelligartede Kunst, som
fabrikeres deraf. Og det er af den Grund, jeg irriteres selv af saa lavt
liggende og forholdsvis uskyldige Forsøg i den Retning, som naar
Frøken Ammundsen sidder og hyler sig rødhovedet i forgæves
Anstrengelse for at komme i de samme Stemningssvingninger som
Komponisten, der har skrevet Sangene. Og saa skal jeg nu sige Dem,
at jeg irriteres ganske særligt af Musik, fordi det er denne
uforskammet paatrængende Kunst, der ikke respekterer Andenmands
fri Selvbestemmelsesret. Malerier kan man dog undgaa at se, og
Digterværker kan man lade være at læse, men Musiken gaar til
en igennem Luften, som ens organiske Liv umuligt kan unddrage
sig. Den hader jeg par excellence, fordi den med en — om jeg
saa maa sige — hørlig og uundgaaelig Symbolisme anskueliggør
denne fortvivlede Indfiltren af Stemning og kunstneriske
Synspunkter i hele det Liv, Menneskene burde leve som moralske og
tænkende Fornuftvæsner."
Den lille Mand med sit uforholdsmæssig store Hoved rejste
sig og saa paa Uret: „Nu tror jeg, sagde han, at hun og
Løjtnanten og Kandidaten og de andre er hørt op, saa at jeg kan
finde mig et Par forstandige Hviletimer hjemme. Og nu har jeg
ogsaa faaet talt mig saa temmelig rolig. De skal have Tak, fordi
De har hørt paa mig uden at ville disputere med mig. Men De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
