Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
Shetland og Shetlænderne.
b) En hel Del Ord anvendes nu kun paa en stærkt
begrænset Maade (hyppigt kun overført), f. Eks. Hav: ocean; häf
(oldnord. haf) nu kun om Dybsøfiskegrundene i Modsætning til
Fiskegrundene inde under Land. — Hjærte: heart; jarta (oldnord.
hjarta) nu kun som Tiltaleord i kærlig Tiltale til en Person: my
jarta, mit Hjærte, min Skat, min kære. — Klippe: rock; oldnord.
berg er bevaret i spøgende Udtryk som: a „bærg" on de nose, en
stor Knude paa Næsen; i Stednavne forekommer Ordet hyppigt i
sin egenlige Betydning. — Krop: body; krupin (af oldnord. kroppr)
nu kun i Talemaader som: Blessins be upo’ dy krupin, velsignet
være din Krop (-in i krupin er den tilføjede bestemte Artikel). —
Mave: stomach; moggi (oldnord. magi) nu kun om „Fiskemave".
Nogle Ord, som ikke længer forstaas, findes bevarede i visse
Talemaader, f. Eks. as tick as „toggemø" om en meget tæt
Fuglesværm, Myggesværm, Fiskestime o. 1.; egenlig „saa tæt som Taage
eller Soldis" (togge — Taage, mø = norsk moe, Soldis).
Tillægsordet „kær" genfindes i Udraabet kere kér, kéremi! min
kære! Ellers bruges engelsk dear. — Oldnord. sætr, sød, er
bevaret i Udraabet søta lamb! egenlig „mit søde Lam", men nu kun
anvendt i Tiltale til Koen for at faa den til at staa stille under
Malkningen.
„At raade" hedder med et engelsk Ord to advice, „at
fraraade" derimod to afrd(d) (oldnord. at af råda). — at spørge: to
aks (for: ask); derimod to spør, at frie, at anholde om en Piges
Haand hos hendes Forældre. — to geng husamilja1) er „at gaa fra
Hus til Hus med Sladder" — egenlig: „at gaa imellem Husene"
(oldnord. husa millum), men Betydningen af milja (mellem) er tabt.
En hel Del Ord, som er tabte i deres oprindelige Betydning,
bruges paa figurlig Maade spøgende eller spottende om aparte
udseende (tykke, tynde) Personer, f. Eks. döljek, egenlig:
Vand-bötte, Vandspand (norsk dulla, dylla), men paa de fleste Steder,
hvor det nu høres, kun om en stor og klodset Kvinde.
Vandspanden kaldes dels a födek (oldnord. fata, Kar), dels a daff ek
(gaelisk dabhach, Bryggerkar). Omvendt i Egne, hvor döljek
betegner Vandspand, bruges födek om en stor og klodset Kvinde. —
a høstak betegner nu ikke længere en Høstak, men
sammenligningsvis „en korpulent Kvinde"; paa ganske lignende Maade bruges
Ordet sodi (oldnord. såta, en Høstak). En Høstak kaldes med et
’J Ij betegner „mouilleret 1".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
