Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786 Shetland og Shetlænderne.
de redsjkab (egl. Redskabet) eller de gre(d) („Grejen"). — Enden
paa Fiskesnøren: de damp o: Tampen. — Faatet f. Eks. de kløvin
(Klovdyret, et ældre *kløyfingr); Hesten f. Eks. de gjonger
(Gangeren), „Vrinskeren" o. s. v.; Hunden f. Eks. „Bengnaveren"; Katten:
de fudin (den letfodede), de kisek eller kiseri, pusi („Pus"), de
skavin eller skavnasji o: Skraberen, Næseskraberen (betegner Maaden,
hvorpaa Katten vasker sig med Poten), de voler (Vraaleren,
Skrigeren) o. s. v.; Koen f. Eks. „Brøleren", de hälin (haler) o: den
med Halen, den langhalede; Svinet: „den bebørstede", „Grynteren",
„den graadige", „den, som roder Jorden op" o. 1.; Sælhunden f. Eks.
de horin (et ældre *hdringr) o: den behaarede, „Haarfisken"
(undertiden med et engelsk Ord: de hair-fish). — Gryden: de grøtek,
almindeligere: de ring(a)lodi o: den, som hænger ved Ringen eller
Hanken (oldnord. loda, at hænge ved). — Havet: de djüb (dj =
engelsk j) o: Dybet, de Ijög (oldnord. logr, Vædske, i Poesi: Hav),
de mår (oldnord. murr i Poesi, lat. mare). — Uden f. Eks. de
birtek (oldnord. birti, birta, Klarhed, Glans), de brenjer1) o:
„Brænderen" (den samme Omskrivning forekommer i oldnordisk Poesi),
de ilder eller hildin (af oldnord. eldr; den første Form med
forstenet Nominativs -r, den anden med den tilføjede bestemte
Artikel i forstenet Tilstand. — Ildtangen f. Eks. de kölra, klöven2)
(oldnord. klofi, kløftet Redskab, Tang). — Kirken: de bønhus, benihus o:
Bedehuset. — Kniven: de skøni (gaelisk sgean, Kniv). — Maanen
de glöm (oldnord. glåmr, mat Lys, i Poesi = Maane). — Præsten
f. Eks. de opstander a: han. som staar under Gudstjenesten. —
Solen f. Eks. de foger, f eger o: den fagre.
Fisken „Lange" blev kaldt white eller „hun selv", Torsken
„han selv", Helleflynderen „Fisken" o. s. v.
Foruden det her omtalte Navne-Tabu var der en Mængde
Ting, som det paahvilede Fiskeren at iagttage, om han vilde have
Held med sig. Naar Baaden var trukken i Søen, maatte man
aldrig dreje den imod, men altid med Solens Gang. Naar man
gik ned til Stranden, skulde man passe paa, at ens Vej ikke blev
krysset af nogen. En Kat var det meget uheldigt at møde, og
hvis nogen raabte efter en: „Cat i’ de „büddi" (en Kat i
Fiskekurven)!» kunde man lige saa gerne vende om og lade Fiskeriet
fare for den Dag. Ja, tidligere tog Fiskerne ofte fastende afsted;
’) nj betegner „mouilleret n*.
*) -n er den forstenede bestemte Artikel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>