Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ell Ubekendt.
791
Organ, Organet for den højeste Erethisme, hvori en Rops har
skabt sine Sataniques og en Chopin sin B-moll-Sonate.
For Hjernen er to Gange to fire, for Sjælen kan det samme
være en Million, fordi den ingen Intervaller kender hverken i
Rummet eller Tiden. For Hjernen eksisterer Genstanden kun i
Rummet og i Tiden, for Sjælen eksisterer kun Tingenes
genstands*, tid- og rumløse Væsen. Og del for Hjernen utænkelige
fuldbyrdes i Sjælen: den afklæder hver Ting alle dens
Tilfældigheder, alle de Former, hvori den fremstiller sig for Hjernen. Den
ser kun det uforgængelige, det, som bølger fra Pol til Pol,
endeløst, uden Maal, det, som bestaar i alle Tider, alle Slægter: alle
Tings Grundbestanddel.
Hjernen, det er Materialismen i Videnskaben, Læren om
det mindste Kraftmaal, Psykofysiken, Psykologien, som gør
Fordring paa at være en „chimie de l’åme", den er Socialismen og
de utallige økonomiske Systemer, som gaar ud paa at gøre
Menneskene lykkelige ved Arbejdets Kollektivisme, den er Massens
Kunst, den tanke- og sjælløse Masses: Naturalismen.
Hjernen, det er den tyske Professor i Psykiatri, det er
Bebel, Zola, Liebermann o. s. v.. o. s. v., et endeløst Antal, de
mange for mange, — de ... alle!
Sjælen, det er Angsten for Dybden, det altid indadvendte
Blik, Visionen og Ekstasen. Sjælen er det sjældne Gennembrud
af Kræfter og Ævner, begavet med ganske andre Sanseorganer
end Hjernen, som kun har de stakkels fem Sanser til sin
Raadighed. Sjælen er den Tilstand, hvori hele det milliondelte,
sønderrevne Liv bliver til en Enhed og Millioner af Aarhundreder smelter
sammen til et Sekund.
Sjælen, det er Rops, Dostojewski, Huysmans, Munch og
den, jeg vil tale om, Gustav Vigeland, og faa, meget faa
udvalgte, som Mængden hader, fordi den hader Sjælen, de mægtige
Tænkere og Profeter, som en Gang stenedes af Mængden, og som
nu regnes til Ikke-Kunstnerne.
Dette Had mod Sjælen, dette forbitrede Had mod hvert
Sjælefænomen, det være paa Livets eller Kunstens Omraade,
dette blinde Had mod Dybden og Gaaden, Kampen mod den ringeste
Magtytring fra Sjælen er vor Tids interessanteste kulturhistoriske
Fænomen.
Middelalderen kendte ikke denne Kamp. Middelalderen stod
under Sjælens Herredømme. Dens Aabenbarelser var for tydelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
