Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802
En Ubekendt.
han fast, smertelig fast om hendes Legeme og presser sit Ansigt
voldsomt ned i hendes Nakke.
Det er den unge Piges Tragedie — den besejrede viljeløses.
Smerten er her potenseret i et noget, som ikke mere er Smerte:
en viljeløs Rullen ned i Afgrunden, en viljeløs Given-sig-hen til
Syndens og Ødelæggelsens Satan. Hun har kæmpet til sidste
Sekund, men hans brutale Vilje har tvunget hende. Dog nu, da
han har naaet sin Attraas Maal, nu vover han ikke at tage hende.
Han presser hende kun til sig, helst vilde han presse hende helt
ind i sig i den fortvivlede Bevidsthed om den sjælelige Tortur.
Smertediliriets højeste Udtryk har Vigeland dog naaet i sin
„Tvivler".
Manden sidder, og i hans Skød gemmer Kvinden sit Hoved.
Han synes ikke at mærke det, han støtter Hovedet i sin Haand
og ser opad med et Udtryk af overmenneskelig Kval.
Han har indset det unyttige i alle sine Grublerier. Han er
besat af de dybeste Mandsinstinkters Dæmon, som fordrer Renhed
af Kvinden. Og denne Kvinde har allerede ligget i fremmede
Arme; der har været andre, som hun har trykket sig ind til som
nu til ham. Denne Tanke er falden i hans Sjæls Jordbund, den
har slaaet Rødder og vokser nu i Sjælefeberens tropiske Hede ud
til et kæmpestort Ukrudt.
Først var det blot en ubehagelig Fornemmelse. Saa
svulmede den op til en smertefuld Hjertekrampe, og nu kan han ikke
berøre hende uden at maatte tænke paa de andre under den
pinefuldeste Sjælekval. Den kyniske Følelse af Tvivl paa denne
Kærlighed, som gik fra den ene til den anden, denne Følelse ikke
at være andet i denne Kvindes Liv end en Mellemstation, et
Nummer, bliver han ikke mere kvit.
Og midt ind i dette Kærlighedens løsladte Helvede, midt i
denne Fortvivlelse, i denne Elskovens Vanvid falder et blændende
Lyn! Begærets jublende Triumf, hvori Ekstasen er bleven saa
mægtig, at Kvalen dør, en Blodets rasende Stormfanfare, to Sjæles
Sammensmelten: En Mand, der holder en Kvinde som et Barn i
sine Arme; hun omslynger vildt hans Hals, og deres Læber vil
ikke mere slippe hinanden.
Men det hele er kun Tvivlerens syge Længsel. Saaledes
vilde han være smeltet sammen med hende, men nu kan han ikke,
fordi „de andre" slider dem fra hinanden. Saaledes vilde han
have taget hende i sine Arme, hvis ikke Hadet nu flammede op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
