Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ell Ubekendt. 805
finelse og Kultur fra hinanden og gjorde den sidste ansvarlig for
den saakaldte Degeneration.
Degenerationen er netop ingen Degeneration, men et
regelmæssigt tilbagevendende og et lige saa nødvendigt Udviklingsfænomen
som det saakaldte normale, ja mange Gange nødvendigere, thi det
normale det er Dumheden, og „Degenerationen" det er Geniet.
Gives der et Menneske, der led stærkere af Neurastheni, af nervøs
Overophidselse, af psykotiske Febertilstande end Protestantismens
Profet, det tyske Sprogs Skaber, Morten Luther? Det normale,
det er Max Nordau, Massens imbecile Filosof — det degenererede,
det er Nietzsche.
Enhver Udvikling karakteriseres ved en særegen Evne til at
føie næsten alle Følelsesværdier som Smerte. Og det er ganske
naturligt, at vor hastige Aandsudvikling subjektivt genspejler sig
som en uafbrudt Række af Kvaler og Lidelsesstationer.
Samvittigheden forfines i en forfærdelig Grad, Følelser, som før ikke
fandtes, naar nu til en Magt, som driver over i Vanvid — se
Vigelands „Tvivler" — vor Hukommelse netop for lidte Smerter
er bleven sikrere og stærkere; kun Kvinderne glemmer deres
Fødselsveer. Angsten for Smerten, som vokser i Erindringen,
stiger til Delirium, og med hver Dag bliver Livet udsigtsløsere og
mere trykkende.
Hjernen har mistet Evnen til at tro. Den overudviklede
Hjerne har mistet enhver Støtte, den tvivler paa alt, men samtidig
kan den lægge alt til Rette og opgøre det hele Livs Facit: Angst
for Smerte, Angst for Livet, som kun bestaar af Smerte, Angst
for Døden. Alt bliver Angst, Uro og Kval.
Og denne Kraft, der arbejder paa at skabe disse sjælelige
Marterredskaber, denne Udviklingens Gang i Retning af den
intenseste Smertefølelse: alt dette er Satan.
Middelalderens Satan var fortvivlet, og hans Fortvivlelse
avlede det onde. Den moderne Satan skaber det onde, fordi han
maa, og det er hans Fortvivlelse. Den moderne Satan, det er
den Magt, som gaar over Verden, hidset af en berusende, dæmonisk
Drift, som saar Fortvivlelse og Undergang, og som af den samme
dunkle Drifl bringes til at registrere, protokolere sine Forbrydelser:
en Magt, der ikke som i Middelalderen følte en orgiastisk Glæde
ved det onde, men som i dyster Magtesløshed grubler over denne
Bestemmelse at maatte avle Forbrydelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
