Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Jul. Lange: Berlin som Studieby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
818
Berlin som Studieby.
Fordring paa at være Nummer ét, hvad Kunstsamlinger angaar:
de har alle deres stærke og deres svage Sider. Og saaledes gaar
det ogsaa med Berlin; men den hører dog ubetinget til de ypperste;
og staal- den tilbage for nogen, saa kan det i hvert Fald kun blive
for London og Paris — de italienske, græske og nederlandske Byer
taler jeg her ikke om, da man i dem aldeles overvejende kun finder
Landets egen kunstneriske Afgrøde.
Det er en bekendt Sag, at de berlinske Kunstsamlingers
Karakterméerke blandt Europas øvrige bestaar deri, at man i dem
særlig fornemmer Videnskaben som det samlende og ordnende
Princip, hvilket staar i Forbindelse med, at de i det hele er
forholdsvis nye, tilvejebragte i vort videnskabelig sindede Aarhundrede;
desuden er der vel intet Land, hvor Videnskaben er eri saa
anerkendt Magt som netop Tyskland. 1 Virkeligheden gives der
intet som helst enkelt Sted paa Jorden, der i saa høj Grad som
Berlin maa anbefales til Ophold for enhver, der vil indvies i
Kunstens Historie; man vil der finde — om ikke altid den
fyldigste eller mest glimrende, saa dog den mangesidigste og
forholdsvis ligeligste Repræsentation af alt, hvad Kunsten har
frembragt. Herved er det vel ikke ganske frit for, at man engang
imellem støder paa noget smaat skaaret tysk Pedanteri: i
Malerisamlingen f. Eks. ser det somme Tider ud, som om de lærde
Direktører særlig havde sat deres Ære i saa vidt muligt at faa
ethvert gammelt Kunstnernavn repræsenteret, hvorom
Kunstnerleksikonet eller Haandbogen taler; de synes derfor til at have taget
lidt for meget til Takke med Bidlinger af underordnet kunstnerisk
Værd: i London og St. Petersborg, i Paris og Madrid har man
samlet med en bredere, mere herremandsagtig Sans for store Ting
og store Værdier. For saa vidt som de lærde tyske Museumsmænd
derved er komne ind paa at betragte Kunstværkerne som
Illustrationer til den skrevne og trykte Kunsthistorie — hvad man vel
ikke ganske kan sige dem fri for —, saa har de været paa en fejl
Vej. Først Kunstværkerne, saa Kunsthistorien! Førsl den
almenmenneskelige Interesse for det udmærkede Værk, saa den lærde
historiske eller kritiske Forklaring! Det er Kunstværkerne selv,
ikke Bøgerne, som er de virkelige Kilder ikke alene til Nydelsen,
men ogsaa til Erkendelsen; det er de udmærkede Kunstværker,
som er Kunslhistoriens sande Materiale, hvilket Kunstnernavn de
end bærer, ja selv om man slet ikke kan bestemme Kunstnernavnet.
Den lærde Interesse for Kunsten er i Virkeligheden ikke af nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
