- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
829

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Amalie Skram: Post festum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Post festum.

829

„Ja, det ved jeg! Fortæl mig noget, som jeg ikke ved,"
det kom mut fra Siri, og samtidig sukkede hun.

Pludselig vendte hun sig om mod Brandt, og der skød som
en Straale af Liv igennem hendes Legeme.

„Hvor kan nogen tro. at et Menneskes Ydre betyder noget?"
spurgte hun hvast. „Hvor kan nogen tro, at det ene Menneskes
Lovprisning af det andet Menneskes Ydre betyder noget? Gaa ned
til Varietéernes og Gadens Damer og bepris deres Ydre efter
Fortjeneste. De er lige saa vakre og mangen Gang meget vakrere
end nogen af os andre. Nej, lad Menneskene aabenbare lidt af
sine nøgne og blødende Sjæle for hinanden. Det betyder noget."

Brandt sad nogle Øjeblikke og saa paa hende. Det glimted
blegt i hans smaa, spillende Øjne.

„Min Sjæl bløder," sagde han saa. — Det kom saa pudsig
tørt, at Siri maatte smile. Og samtidig tænkte hun: „Uf. at du
kan forglemme og bekvemme dig til at sige andet end Fjas til
den Fyr."

„Men hvis jeg nu vilde aabenbare noget af denne min
blødende Sjæl, som De siger," vedblev Brandt, „vilde saa De
f. Eks. forstaa det? Og vilde det være Dem velkomment?"

„Det hele er et Virvar," sagde Siri. der igen havde vendt
Hovedet bort.

Atter blev der en Pause. Brandt saa ufravendt paa Siri,
som sad med en halvt grundende, halvt fortrædelig Mine.

Saa sagde Brandt: „De bad mig fortælle Dem noget, som
De ikke ved. Hvad skulde det nu være? At jeg er forelsket i
Dem, ved De."

„Ja. Det har jeg længe vidst." ’

„De siger det saa haanligt. Der er saamænd ingen Grund
til at bespotte mig for den Sags Skyld," Brandt rettede sig lidt
i Sædet.

.Nej, aldeles ikke. Hvorfor skulde De ikke lige saa godt
være forelsket i mig som i enhver anden?"

„Jeg skaber mig ikke til," fortsatte Brandt i tør Tone.
„Jeg kaster mig ikke paa Knæ og siger, at jeg dør af Kærlighed
til Dem."

„Ja hvorfor har De aldrig gjort det?" Siri vendte sig med
et pludseligt Sæt om paa Stolen.

„Jeg tror ikke, det vilde gøre noget Indtryk paa Dem. Og
saa desuden — saa er jeg bange for Konsekvenserne."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free