- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
835

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Amalie Skram: Post festum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Post festum.

835

„Jeg er ikke bedrøvet," svarede han ærgerlig.

„Jo. Jeg kan se det paa dig. Fortæl mig, hvad det er."

„Se saa! Der har vi det. Skal du nu begynde igen."

„Begynde?" Hun betragtede ham indigneret.

„Hvad er det nu, du bilder dig ind." — Henrik drejed sig
paa Hælen og gik ind i Sideværelset.

Siri stod lidt. Hun tænkte: Det er ganske sikkert uklogt
nu at trænge videre ind paa ham. Men hvordan skal du kunne
lade være? Hvis du nu er rigtig kærlig imod ham. — Jeg maa
jeg maa, jeg kan ikke andet.

Saa gik hun ind til ham, stillede sig ved Siden af ham og
sagde bønligt:

„Jeg ved naturligvis, at det er noget Sludder. For der er
jo ikke noget mellem dig og —

„Du er en Skændegæst!" afbrød Henrik forbitret og blev
rød. Ikke før kommer jeg indenfor Døren — du med din ufine
og fjendtlige Nysgerrighed. Men vov at nævne hendes Navn, og
du skal spærres inde!"

Hun stod som lynslagen. Men i hendes Hjerne arbejded
kun én Tanke, denne, at dette maatte Henrik ikke tro.

„Du gør mig Uret," sagde hun. „Jeg er ikke mere saadan.
Saadan har jeg nu for Resten aldrig været."

„Ja, hvor skulde jeg vide det fra?" sagde han vredt.

„Nej, nej. Det er sandt. Men tro mig nu. Aa Henrik,
hvad skal, hvad skal jeg gøre!"

„Ingenting skal du gøre. Bare la’ mig i Fred. For Resten maa
jeg skynde mig. Jeg skal med til Festen for denne svenske Skuespiller."

„Nu i Aften?"

„Ja."

„Skal jeg da ikke ogsaa med?"

„Hvis du vil — værsgod! Men jeg synes rigtignok, du gør
dig latterlig ved at troppe op der mellem alle disse unge."

„Latterlig — unge" — Siri stirred paa sin Mand med
aaben Mund.

„Snak," sagde han med et forstilt Smil. Han kom
slentrende hen til hende og greb valent efter hendes Haand. Men
Siri løfted sin Arm og slog efter ham. Han dukked sit Hoved, og
hun ramte ham paa Nakken.

I næste Nu laa hun om hans Hals og hulked, at han maatte
tilgive hende.

54*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free