Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINDEIDEALETS UDVIKLING I DEN
ITALIENSKE MALERKUNST
INDTIL RAFAEL.
Et Udkast.
Ikke for intet er den klassiske Oldtids Mytologi den eneste, som
har kendt en Gudinde for Skønhed. Og ikke for intet er det
den skønneste Kvinde, som Sagnet lader Paris, hin Prototype for
den kvindekære Mand, foretrække fremfor Heras Anvisninger paa det
ganske Asiens Land og Athenes Veksler paa krigersk Ry og Vinding.
Praxiteles og Hetæren Phryne, Pausias og Blomsterpigen
Glykera, Apelles og Alexanders Elskerinde Pankasta, — bag hine
og andre mystiske Foreninger af Kvindenavne med gamle græske
Kunstnernavne, halvt eller helt uden Værker, finder man de første
Spor af Sagn om Kvindens Betydning for den menneskelige
Skønhedssanses Udformning i Kunst.
Først den Dag taber sig disse Spor, da Kristendommen har
faaet Hedenskabets Altre for Guder og Skønhed styrtede og har
draget Kunsten ned i Katakomberne, hvor den fra nu af taler til
indadvendte og bekymrede Kristensjæle og ikke længere til de fri
Grækersjæle, der aabent annammede kunstnerisk Skønhed i dens
verdslige Form af den nøgne menneskelige Skikkelse. Først da
den hedenske Sans for denne vækkes paa ny af de genfundne
Rester af Oldtidskunsten, først da genfødes Kunsten i noget nær
sin fulde Skikkelse og vikler sig paa et Aarhundred ud af det
Svøb, som den siden sin Forpupning i Katakombernes Mørke
havde arbejdet mere end et Aartusind paa at sprænge.
Oldtidens Digtere havde besunget Livsglæden,
Overdaadig-heden, Legemets og Klædedragtens Skønhed, Vinen og den sejrrige
Elskovs Glæder. De første kristne Forfattere forherliger Spægelsen,
Afholdenheden, den vel forskansede Jomfruelighed og den nøjsomme
Iklædning af det blufærdige Legeme. Den hellige Hieronymus, den
Tilskueren. 1896. 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
