Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858
Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
Udtryk. Men et af de skønneste finder man i den af Freskerne
i Madonna dell’Arena, som forestiller Elisabets og Marias Møde.
Man ser Elisabet bøje sig dybt for Marie og varsomt lægge
sine Arme om hendes Liv og se hende ind i hendes nedslagne
Øjne med et Blik af ubeskrivelig Ømhed. Men Marie lister
sine Arme ind under Elisabets og drager hende op mod sig
for at kysse hendes Kind. I en anden af Freskerne sammesteds
skildres den hellige Annas Møde med Joakim. Han lægger sine
Hænder paa hendes Skuldre og drager hende til sig, og hun tager
med begge sine smaa Hænder om hans store, skæggede Vismands-
hoved og trykker det
inderligt til sin Mund. I andre
Kompositioner, f. Eks. i
Grav-læggelsen i Santa Groce i
Florens, af hvilken et
Brudstykke er givet her, er det
Kvindens Form for Smerte,
som Giotto giver et lige saa
levende og naturligt Udtryk,
ikke mindst i de to helt
tilhyllede, bagfra sete Kvinder,
der sidder i Forgrunden som
sande Billeder paa Sorgen.
Selve det fysiognomiske
Udtryk for Følelsen spiller
forholdsvis en meget
underordnet Rolle hos denne
Kunstner; den fine Iagttagelse af Form. som dertil bl. a. kræves,
•besad han ikke. Der er sædvanlig noget stereotypt og ubevægeligt
i hans Kvindehoveder med de skarpt skaarne Træk og de lavt
liggende Bryn over de aflange, sort konturerede Øjne. Men han
har en skarp Iagttagelse af de Bevægelser, hvori eksplosive Følelser
hensætter Legemet, og trods sin aabenbare Mangel paa Kendskab
til dettes Enkeltheder faar han gribende udtalt, hvad han vil.
Hans Form i de kvindelige Skikkelser er alt andet end rig paa
Skønhed i det enkelte, men deres halvt ranke, halvt ydmygt bøjede
Holdning, f. Eks. i den næsten klassisk komponerede Fresko i Padua
med Marias Gang til hendes Hjem efter Trolovelsen, har saa megen
plastisk Ynde, at de, uden at være skønne som Kvinder efter moderne
Begreb, hører til de skønneste Figurer i hele den nyere Kunst.
Giotto: Gravlæffgelsen.
Brudstykke.
Sa Croce i Florens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
