Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
kommer til Syne lidt kleinmodigt og undseligt, ligesom med et
Skær af Undskyldning i Blikket og ligesom med lidi bange
Kuldefornemmelse i Kroppen. Det skønnes i slige Billeder, at Studiet
efter nøgen Model endnu er lige uvant for Kunstneren og for den
Kvinde, der laaner hans Billed sine nøgne Træk. Det er, som var
hun kun med Undseelse fremtraadt for ham, thi Undseelsen er sand
i den Maade, paa hvilken hun skjuler sit Skød, sand ogsaa i hendes
forskræmte Øjnes Udtryk. Og det er videre, som om Maleren havde
været besjælet af en kysk Ængstelse for at fremhæve det særlig
kvindelige ved hendes Former, og som havde
han ikke vovet den helt mandige Betragtning
eller i hvert Fald ikke den helt mandige
Gengivelse af hendes Kvindelighed. I Massaccios
„Adams og Evas Uddrivelse af Paradiset" i
Brancacci-Kapellet i Sta Maria Del Carmine
i Florens, den berømte og kunsthistorisk saa
betydningsfulde Fresko, der blev malet i den
første Fjerdedel af det femtende Aarhundred,
er Kønsforskellen mellem Adam og Eva kun
lidet akcentueret i Formen. Hvad der er det
ypperlige i disse Figurer, er Konstruktionen
af deres lidenskabelige Bevægelser, det
organisk levende i dem. I selve den ydre Form
er der noget forfrossent, sammenkrybende ved
dem, og som Evas Fødder eksempelvis er
baade store og deforme, er hun helt igennem
skabt uden den Mandighedens Glæde ved
kunstnerisk at forme et skønt og attraaelsesværdigt Kvindelegeme,
som aabenbarer sig i den senere Renæssance.
Med Karmelitermunken og Maleren Fra Filippo Lippi kommer
det første personlige kvindelige Skønhedsideal utilsløret ind i den
italienske Kunst. Om ham fortæller Vasar i, at han dyrkede de
sanselige Glæder, og at han ofte søgte Afløb for sin Begejstring
for en eller anden Kvinde, hvis Besiddelse var ham nægtet, ved
at indføre hendes Træk i sine Malerier. Det hedder sig, at Cosimo
af Medici, der kendte Fra Filippos Lyster til at løbe efter Pigerne
paa Gaden, holdt ham under Laas og Lukke, da han en Gang
skulde udføre ét Billede i hans Palads. Men Fra Filippo hejste
sig selv ud af et Vindu, og i flere Dage var han helt forsvunden
for sin Beskytter. En anden Gang fik han af Nonnerne i Sta.
Tilskueren. 1896. 56
Mtuéaceio: Adam og Eva.
Sa Maria del Carmine.
Florens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
