Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
skikkelser end i Billedet af hin uskønne gamle Mand. Man
behøver ikke en Gang vide fra Vasari, at Ghirlandajo plejede at
indføre sine Samtidige portrætmæssigt i sine bibelske Kompositioner,
for hurtig at være paa det rene med, at det maa være paalidelige
Portræter af selve det florentinske Samfunds ædle og fornemme
Damer, af Familier som Tomabuonierne, Tornaquincierne,
Sasset-tierne eller Medicierne, der indeholdes i disse Billeder. Der kan
som Følge af denne Portrætlighed selvfølgelig ikke være Tale om
nogen fast og gennemgaaende Ansigtstype i Ghirlandajos Kunst,
saaledes som hos Botticelli, hvis Kunst i en hel Periode af hans
Liv er en næsten uafbrudt sværmerisk
Hyldest til et enkelt kvindeligt
Skønhedsideal. Ghirlandajo er for objektivt anlagt
til egenlig at have et saadant. Den
Lighed, der er mellem hans kvindelige Figurer,
f. Eks. mellem Portrætet af Giovanna degli
Albizzi, som i Billedet af Mariæ Besøgelse
ledsager Elisabet, og Lucretia Tornabuoni,
som ligeledes er i Følget, indskrænker sig
bl. a. til den uforlignelig ranke Rejsning af
Hovedet paa den søjlerunde Hals, som man
kender fra Settignanos eller Donatettos
herlige Kvindebyster i Marmor. Hvad der
ellers er af Lighed mellem Ghirlandajos
Skikkelser er florentinske Racemærker som
den overordentlig høje og stærkt hvælvede
Pande, den fremspringende Næse, den
fyldige Hage. Og et Racemærke frem for alt
er deres Væsens store Støthed og Sikkerhed. Man behøver ikke
sammenligne dem med noget saa modsat som Botticellis af indre
Bevægelse halvt daanende Skikkelser for at skønne, hvor overlegent
og behersket disse Kvinder af Ghirlandajo forstaar at føre sig.
De har hin dignitas membrorum, hin Værdighed i Lemmerne og
disses Bevægelse, som var saa vel anskreven i Renæssancetidens
fornemme Samfund og de kaster i Kraft af denne deres Races
stolte Holdning og noble Skønhed et lysende poetisk Skær af
Højhed og Adel gennem den ellers forholdsvis lidt tunge
Virkelig-hedsluft i Ghirlandajos Skildringer af de Æmner, som hans
Forgængere i Kunsten har forvænt os med at se fremstillede med saa
megen dyb og gribende Mystik.
Ghirlandajo: Portrætfigur af
.Mariæ Besegelse".
Sa Maria Novella i Florens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
