Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Bismarcks Alliance-Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
889 Bismarcks Alliance-Politik.
at sikre sig endnu yderligere ved en Forstaaelse med Frankrig
mod England, som han altid har hadet.
Der er i disse Dage mange, som har taget Bismarck i
Forsvar og, ligesom han selv, har hævdet, at han havde Ret til
at slutte sin Neutralitets-Traktat med Rusland, da den ikke stred
mod hans Alliance med Østerrig-Ungarn, der kun tilsikrede denne
Magt Tysklands Støtte overfor et russisk Angreb, men ikke i
Tilfælde af et østerrigsk Angreb paa Rusland. Det er en juridisk
Betragtning, der vel vilde kunne sikre Hertugen af Lauenburg
Frifindelse for Bedrageri, hvis man tænkte sig Sagen gjort til
Genstand fç>r retslig Forfølgning. Moralsk var Bismarcks
Dobbeltspil forkasteligt. Man har med iuld Ret fra østerrigsk Side gjort
gældende, at det habsburgske Monarki ifølge Alliancetraktaten af
1879 i det mindste havde Eneret paa Tysklands velvillige
Neutralitet i Tilfælde af en Krig med Rusland, at det ingenlunde altid
er den Magt, der formelt udsteder Krigserklæringen, som har
fremkaldt Krigen — Bismarcks Ems-Depeche giver denne
Betragtning særlig Vægt! — og at de fortrolige Meningsudvekslinger
mellem den berlinske og den wienske Generalstab var en stor
Fare for det østerrigsk-ungarske Monarki, naar dets tyske
Allierede var forpligtet til eventuelt at iagttage velvillig Neutralitet
under en Krig mellem Østerrig og Rusland.
Det er sikkert nok, at Triplealliancen særligt fra 21. Marts
1884 til 20. Marts 1890 har været en meget tvivlsom Forretning
for Østerrig, og man kan forstaa, at de triplealliancevenlige
Østerrigere og Magyarer ryster af Forfærdelse og Harme over den
Vished, de nu har faaet for, hvad de før kun anede: at Bismarck
havde forraadt dem. Man kunde ogsaa forstaa, at Bismarck var
slaaet ind paa en tostrenget Politik, efter at Østerrig i 1887 og
de nærmest følgende Aar havde gjort Tilløb til en Krig med
Rusland og hver Gang havde standset bråt lige i det yderste Øjeblik.
Langt mere indviklet er det Spørgsmaal, som nu paatrænger sig:
Hvorfor søgte den tyske Jærnkansler allerede i Foraaret 1884 — da
der endnu ikke havde vist sig nogen bulgarsk Sky paa den
orientalske Himmel, og da Frankrig for første Gang efter 1871 viste
Tilbøjelighed til at vende Blikket bort fra Hullet i Vogeserne —,
at sikre sig en Rygdækning, der politisk og moralsk stod i den
skarpeste Modstrid med hans Alliancepolitik af 1879?
Man kan herpaa finde mange Svar, der alle kan være
tildels rigtige. Maaske kan kun Bismarck give det rette Svar; maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
