Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Filologisk Litteraturforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOLOGISK LITTERATURFORSKNING.
1 Anledning af en ny Bog.
Som i andre Videnskaber har man i Litteraturhistorien før vor
Tid vævet saa vidt i det blaa, at man nu til Dags ganske
afgjort trænger til at mure solidt nedenfra med Sten paa Sten.
Fra en Gang at have været næsten en æstetisk filosofisk Diciplin er
Litteraturhistorien først bleven en historisk Videnskab, men er nu
om Stunder hos nogle nær ved at blive en rent filologisk. Digte
er jo Sprogværker, Samlinger af Ord. Det er da at gaa til Veje
eksakt og fra Grunden af, naar man bygger Digtningens Historie
op af Ordenes.
Den ældre Slægt af Litteraturhistorikere var Humanister.
Den skabte Taines engelske Litteraturhistorie, Hettners 18de
Aarhundredes Litteraturhistorie, Brandes’ Hovedstrømninger. Nu staar
Gaston Paris’ Middelalderstudier, den Schererske Skoles Arbejder i
tysk Litteraturhistorie heroverfor som moderne, filologisk
Litteraturforskning. Det er ligesom i Kunstforskningen, hvor Rumohrs eller
Burkhardts humanistiske Synsmaade er vegen for den Morelliske
eller Crowe & Cavalcaselleske teknisk-kunstneriske eller her hjemme,
hvor Højen og Lange efterfølges af K. Madsen og E. Hannover.
I Vilh. Andersens Studier i dansk Litteraturhistorie er
der en langt videre Aand end den stokfilologiske, og deres
fremtrædende Betydning beror paa meget mere personlige Værdier end
en Metode. Men et Arbejde som hans Disputats om „Guldhornene*
egner sig alligevel ypperlig til at studere de frugtbare Resultater,
som Litteraturhistorien kan indvinde af en filologisk eksakt
Behandling, og med lidt god — eller ond — Vilje kan man i Arbejdet ogsaa
nok skimte Metodens Begrænsninger og Afveje.
Et enkelt betydningsfuldt Digt af Oehlenschläger er her taget
under Behandling. Den enkelte 5—6 Siders Tekst har været for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
