Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
905
vatret og fremfor nogen lagt Grunden til dens Splittelsesproces:
Modsætningen mellem den fælles og den partikulære Ret, gemeines
Recht og Partikulærretterne, der ogsaa er trængt ind i
Retsvidenskaben som Modsætningen mellem Romanister og
Germanister.
Oprindelig kendtes i Tyskland kun partikulær Ret i Form af
de forskellige Stammers Sædvaneret, ikke tysk Ret men frankisk,
schwabisk, bayersk, sachsisk Ret (S’chwubenspiegel, Sachsenspiegel).
Under disse Omstændigheder blev Receptionen af den romerske
Ret identisk med Erhvervelsen af en fælles tysk Ret og altsaa den
første Enhedsproces i det tyske Retsliv. Men i samme Øjeblik
den saaledes skabte fælles tyske Retsbevidsthed traadte i Berøring
med de territoriale Landretter og Stadsretter for at indblæse dem
sin Aand, forvandlede Enhedsprocessen sig til en Splittelsesproces.
De lærde l)oct»rr-x juris fra Receptionsperioden vilde hensynsløst
reformere hele den nationale Ret uden at tage i Betænkning, at
havde den romerske Ret Overtaget ved sin i Kultur overlegne
Obligationsret og Arveret, saa havde til Gengæld den hjemlige
Ret et Styrkebælte i sin organisk udviklede Familieret og Tingsret.
Det var af denne Styrkeprøve, at Modsætningen gemeines Recht
ogPartikulærret fremgik: de tingsretlige og familieretlige Ruiner
af den hjemlige Ret blev staaende som Partikulærretter med
principal Gyldighed, og Receptionen af den romerske Ret naaede som
Enhedsværk kun at blive en Torso.
Den samme Modsætning har vort Aarhundrede givet sin
3die Skikkelse: Moderne og forældet Ret. Fra 1806, da det tyske
Rige opløstes, og til 1871 var den partikulærretlige Lovgivning den
eneste i Tyskland, og den partikulære Ret er derved bleven
Bæreren af den moderne Ret, medens gemeines Recht, der kun
ad sædvaneretlig Vej havde Mulighed for en Udvikling,
repræsenterer den forældede Ret. Thi i vor Tid er det Loven og ikke
Sædvanen, der fører Retten fremad; Sædvanerettens Organ,
Retsanvendelsen, tabte sin produktive Kraft fra det Øjeblik, da den
blev lærd og virkede med logiske Grunde.
Gaar man endelig fra selve Retten til Retsvidenskaben og
Retsanvendelsen, møder man den samme Modsætning i endnu en 4de
Skikkelse som Modsætningen mellem videnskabelig og
uvidenskabelig Ret. Den tyske Retsvidenskab begynder som en fremmed
Retsvidenskab og som en Fjende af den nationale Ret. Overfor
Partikulærretternes Masse med deres brogede Indhold har den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
