Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det lyske Riges borgerlige Lovbog.
907
Lovbog bærer ved si» paa mange Punkter radikale Originalitet
Præg heraf.
Aaret 1814 — dette historiske Mærkeaar — blev ogsaa et
Mærkeaar for den tyske Privatret. Under Indtrykket af den
nationale Rejsning efter Fremmedherredømmets Tilintetgørelse kom
ogsaa Tanken om Enhed i Retten til Gennembrud. Det var en
Heidelberger-Professor, Thi baut, der i et lille Skrift „Om
Nødvendigheden af en almindelig borgerlig Ret for Tyskland", udtalte
de forløsende, af den vaagnede Nationalfølelse inspirerede Ord.
Ogsaa han stod paa Naturretsskolens Grund og begrundede
udtrykkelig Kravet om en fælles Lovbog ved en Henvisning til, at
borgerlige Love i det hele kun er begrundede paa det menneskelige Hjerte,
paa Forstand og Fornuft, kun er en Art juridisk Matematik, som
Tid og Sted er uden Indflydelse paa.
Men Reaktionen mod den naturretlige Skole var indtraadt
og havde i Retsvidenskaben, som i den øvrige Videnskab,
fremkaldt en historisk, tilbageskuende Retning, der mere interesserede
sig for Fortidens end for Fremtidens Ret og derfor traadte i
Opposition til Kodifikationstanken. Endnu samme Aar (1814). som
Thibauts Skrift var udkommet, fulgtes det i Hælene af et
Modskrift. der blev det egenlige Centrum i Diskussionen om den fælles
Lovbog, nemlig et Skrift af den berømte Stifter af den historiske
Skole, Savi gny: „Vom Beruf unserer Zeit fur Gesetzgebung und
Rechtswissenschaft", og hermed var Kodifikationsspørgsmaalet blevet
til et videnskabeligt Stridsspørgsmaal, paa hvis Valplads de
modsatte retsfilosofiske Principer tørnede mod hinanden.
Den historiske Skoles Opfattelse af Retten gaar ud paa. at
Retten ikke skyldes en vilkaarlig og bevidst Akt. men opstaar, paa
samme Maade som ei Folks Sprog, Kultur og Forfatning, af
Folkets Bevidsthed og Samfundsvilkaar, altsaa ikke gøres, men
organisk bliver til, idel under den stigende Kultur Juristerne bliver det
Organ eller den Repræsentation, hvorigennem Folkets retsskabende
Funktion foregaar. Ifølge denne Teori opstaar Retten altsaa som
Sædvaneret, og Lovens Opgave bliver kun den al formulere den alt
tilblevne Ret og give et Udtryk for, hvorledes den skal forstaas.
Ud fra denne Anskuelse kritiserede Savigny i en meget
aandfuld Fremstilling Tanken om en fælles Lovbog, saaledes som
den var kommen til Orde i Thibauts Skrift, og frakendte Tiden
Kald til Lovgivning. Der er selvfølgelig en Realitet i dette, at
visse historiske Tider har dette Kald, andre ikke, men naar Sa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
