Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910
Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 910
Der gives næppe noget vanskeligere Arbejde end at skrive
en god Lov. Selv naar denne Lov er en Speciallov og dens Emne
ganske enkelt, er det ikke tilstrækkeligt, at dens Forfatter er i
Besiddelse af et nøje Kendskab til den paagældende Specialitet og
har Herredømme over Formen. Hans Aand maa først og fremmest
have en vid Horisont, hans Fantasi maa have omkreset Emnet og
hans Tanke været nærværende paa mange Steder, før den
koncentrerer sig om sin Opgave.
Naar denne da udvider sig til at gælde en hel Lovbog, der
omfatter Menneskelivet fra Vuggen til Graven, dets individuelle og
dets sociale Stræben, alle dets menneskelige og borgerlige Forhold,
da stiger Fordringerne i den Grad, at man maa kalde alle
Garantier til Hjælp, hvis man vil gøre sig Haab om et lykkeligt Resultat.
Den, der mener, at det store Menneske er Kulturens Kilde,
fra hvem alene det store og fremragende hidrører, han maa
betragte Geniet som det eneste rette Ophav til en saadan Lovbog
og anse Opgaven for uløselig uden en saadan Mand.
Til den tyske Lovbog knytter sig ikke noget stort Navn.
Corpus juris havde en Tribonian, den preussiske Landret en
Suarez, Code civil en Cambacérés eller snarere en Napoleon,
men den tyske Lovbog har haft en Kommision. Sikkert vilde den ogsaa
have lidt ynkeligt Skibbrud, om den ikke ved en klog og
samvittighedsfuld Foranstaltning havde faaet et Ophav til, nemlig
Kritiken.
Naar ellers i vore Dage en Lovkommission nedsættes,
forløber Sagen regelmæssig saaledes: Kommissionen udarbejder sit
Udkast i dybeste Hemmelighed, Medlemmerne tages saa at sige i
Ed paa ikke at ville omtale Forhandlingerne udenfor
Kommissionen, og naar Tidens Fylde kommer, kastes derfor et aldeles
ukendt, men afsluttet og som Helhed for Kritik utilgængeligt
Forslag ind paa Rigsdagens Bord og ud i Offenligheden.
Kommissionens Medlemmer anser sig selv for en Art Menneskehedens
Velgørere, hvis store Møje skal paaskønnes med offenlig
Taknemmelighed, og de vilde opfatte et Forlangende om, at deres Arbejde
skulde undergives en offenlig.Revision, som den groveste
Krænkelse. Det er Bureaukratismens Princip. Som i
Embedsmandens Øjne Publikum er til for hans Skyld, og ikke omvendt,
saaledes betragter Lovkommissionen den offenlige Mening som et
Redskab til Udførelse af sin Vilje og ikke sig som den offenlige
Viljes Udfører. Og det er dernæst Lov-Diktaturet. Kommis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
