Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod Aften.
935
uden at hun selv tænkte derover, da Friernes Sværm var trukken
over og havde slaaet sig ned paa andre Marker. Saa kom der
kun nu og da en Efternøler flagrende, indtil den sidste roligt og
sikkert dalede ned i hendes Skød. Den sidste Sværmer, inden
hendes Sol gik ned!–
Hele Vinteren igennem havde han prøvet sig frem. Først
langt borte fra — saa ganske umærkeligt nærmere og nærmere.
Men han havde stadig passet nøje paa, at han ingensinde rykkede
længere frem, end at han kunde trække sig tilbage til sit
Udgangspunkt som Ven af Huset og betroet Raadgiver. Det havde altid
været hans Princip saavel i Omgangen med Mennesker som i
Forretningsgangen oppe i Ministeriet at holde en lille Vej aaben bag
sig, ad hvilken han, hvis det gjaldt, kunde sikre sig et hæderligt
Tilbagetog.
Han smilede fornøjet ved Tanken om de fine Manøvrer, han
nu og da- havde foretaget, naar det var ham om at gøre at bringe
sin egen Person i Sikkerhed. Paraplyen svingede lystigt frem og
tilbage, og de nye Kalveskinds knirkede overstadigt.
Mon hun anede hans Hensigter? Ja — naturligvis. Hun
maatte jo have mærket, at han interesserede sig ganske særligt
for hende. Overalt, hvor de traf sammen, søgte han at være hende
nær, og i Ny og Næ var der ogsaa imellem dem faldet et Par
af den Slags Ord, som lod ane, lod formode–. Som nu f. Eks.
den Aften hos Høyers. Og det Blik, hun havde sendt ham, da
han trykkede hendes Haand, maaske lidt uforsigtig varmt, til
Farvel. Nydeligt — virkelig overordenlig nydeligt!–
Naa — han var jo ogsaa, det kunde ikke nægtes, et smukt
Parti. Midt i Fyrrerne, i en meget agtet og anset Stilling,
økonomisk velfunderet og Søn af gamle Etatsraad Lund — — Lund &
Høyer.–
Det vilde sikkert falde ham lidt vanskeligt i Begyndelsen —
denne pludselige Omvæltning i hans Tilværelse. Visiterne,
Gratulationerne og de første Tiders Parade. Det var en kedsommelig
Forstyrrelse i det Liv, han nu havde indrettet sig saa bekvemt,
saa regelmæssigt og saa sundt. Han vilde efter al Sandsynlighed
blive nødsaget til nu og da at ændre sin Kontortid, sine
Spisetider — maaske endogsaa sin Sengetid.
Og vilde han saa, naar de engang blev gifte, atter faa Lov
til at vende tilbage til de nu saa tilvante Tider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>