Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod Aften.
943
— Sig selv — gentog Holst — Ord, Ord og atter Ord! Nej
— Forvandlingen begynder straks ved de ægteskabelige Fælleskorts
Udsendelse: Hr. og Fru Ludvig Lund takker for den udviste
Opmærksomhed. Hr. og Fru Ludvig Lund — er det ikke betegnende?
Maaske det bliver endnu mere betegnende, naar det engang i
Tiden bliver Skik og Brug at sætte f. Eks.: Hr. og Fru Jakobine
Lund o. s. v. — Naa, et Spøg et andet Alvor. De forstaar,
hvad jeg mener. Fællessatsen, Fællesnavnet — som jeg før
kaldte det. —
De talte — fortsatte han et Øjeblik efter — om at lære
hinanden at kende. Hvad kender vi Mennesker til hinanden, og
hvad lærer vi at kende, naar vi ikke lever lige inde paa Livet af
hinanden. Vi to var jo i vore Studenter- og Kandidatdage gode
Venner — eller skal vi kalde det gode Bekendte. Men hvad vidste
vi i Grunden om hinandens allerinderste Tanker og allerdybeste
Følelser? Og hvad ved vi nu i dette Øjeblik? Og nu en Mand
og en Kvinde? Hvad kender vi til hende, og hun til os, den
Dag vi ærbødigt og højtideligt andrager om hendes Haand? Nej
— naar Ærbødigheden og Højtideligheden er nogenlunde destilleret,
saa lærer vi Mennesker først lidt til hinanden at kende. Og naar
saa engang Blufærdigheden har draget sit Slør til Side for det,
der laa skjult dybt inde, bag ved — saa kan vi sige, at vi har
lært hinanden at kende til Bunds. Men saa bliver det ganske vist
et stort Spørgsmaal, om vi sætter saa megen Pris paa at have
stiftet Bekendtskabet. —
De sad nogle Øjeblikke i Tavshed. Holst saa ud over de
lyse Marker med et sælsomt, fraværende Blik og pustede
Cigarrøgen eftertænksomt ud med korte Pauser. Saa vendte han sig
om mod Lund og sagde:
— Vi ammes op med alt for mange skønne Ord og Begreber.
Om Ungdommens Fryd, om Frihedens Lys og om Elskovens
himmelske Lyksalighed. Vi ser bogstaveligt talt ikke Livet for lutter
Ord og Begreber. Saa flyver vi fra Reden ud i den smilende
Verden og saa ... Farvel Lyksalighed! Ungdommen maa vi
anvende til at bygge paa vor Alderdoms Trøstens-Bolig, og
Alderdommen tilbringer vi med at tænke paa alt det, som Ungdommen
ikke bragte. Friheden begrænser vi med Hundreder af forskellige
Sorter hensynsfulde Pæle, indtil vi slet ikke kan se den for lutter
Hensyn. Og Elskovens Lyksalighed! Hvor dybt og hvor stærkt
elsker vi i Grimden, naar vi har faaet Lov til at elske? Det vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
