Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod Aften.
945
saa tag den deraf følgende Syge med Anstand. Naar De er bleven
af med Galden, lægger Bølgerne sig nok. — Skulde det gaa Dem
rent galt, opdager De, at Deres Kone mir nichts dir nichts har
antaget en Vikar til at røgte Deres Bestilling, saa trøst De Dem
blot ganske roligt med, at hun nok bliver lige saa hurtigt ked af
ham, som hun blev det af Dem, og atter, ifølge Forandringens Lov,
med Fryd vil vende tilbage til de hjemlige Kødgryder. —
— Det var en noget mærkelig Propaganda for Ægteskabet
— sagde Lund.
— Jeg gør ikke Propaganda for noget som helst — vedblev
Holst. Tro, Moral, Politik og Kærlighed er Følelsessager — eller
skal vi kalde det Smagssager. Man vælger det, der i Øjeblikket
smager En bedst. Men maa saa tillige være forberedt paa, at der
ikke findes den Ting i Verden, der smager lige godt til alle Tider. —
Eller tror De maaske ikke — fortsatte han efter en lille Pause —
at der findes mange Ægtemænd, der tit og ofte længes tilbage til
deres Ungkarleseng?–
Lund pillede nervøst ved Vinduesremmen. — —
Spøgede Holst eller laa der Alvor bag Spøgen? — Men selv
om der virkelig laa nogen Alvor til Grund for det, han sagde, hvad
beviste det saa andet, end at Holst var et af de mange
Dusinmennesker, der ikke havde haft Kraft og Vilje til at styre Ægteskabet
efter deres eget Kompas. Han var jo gaaet ganske ung og uerfaren
i Baaden, som han kaldte det, havde ladet sig glide ud, ladet sig
føre af Strømmen og med Strømmen uden Mod eller Myndighed
til at tage Styret i sin Haand. —–Eller var det virkelig saaledes?
Gled de alle ad den samme Strøm, og maatte de glide ad den
for at komme ind i det udholdelige Ægteskabs rolige Lavvande?
Han blev afbrudt i sin Tankegang ved at høre Holst spørge:
— Naa — grubler De over Spørgsmaalet pro eller contra?
Tænker De maaske saa smaat paa at indtræde i den selskabelige
Ægteforening?
— Aa nej — svarede Lund. Man har det jo i Grunden godt,
som man har det.
— Nej — svarede Holst — man har det aldrig godt, som man
har det. — — Vi Mennesker er ikke skabte til at være ene–-
og vi ere i øvrigt lige saa lidt skabté til at være sammen!
— Men en af Delene maa vi jo dog være — udbrød Lund i
en lidt irriteret Tone.
Tilskueren. 1896. 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
