Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
969
Eckardts Fag bliver næppe nogen Tid det hjertevindende rørende.
Hun kan nemlig ikke græde med Stemmen, og saa nyttede det
intet, at hun tørte Øjnene nok saa flittigt, et ad Gangen. Stykket
blev langt som et trælsomt Aar. Til den Rollebesætning skulde
det have været forkortet med en Tredjedel.
Delvis nyindstuderet var Samfundets Støtter: en af disse
sjeldne Folkekomedier, som næsten spiller sig selv, og hvor de
rollehavende faar Ros for de Roller, som Forfatteren har skrevet.
Stykket havde kronede Dage. Man undrer sig og spotter over det
franske Aristokratis Blindhed, at det i sin Tid kunde more sig
saa sorgløst over Beaumarchais’ Komedier. Vore Dages
Bourgeoisi, til venstre som til højre, er dog ikke mere skarpsynet: det
klapper sig klukkende paa Maven, saa ofte som behændige
Skribenter byder det raat for usødet. Men hver Mand sin Lyst!
Der var det tiltalende ved Opførelsen, at den bragte en god ny
Skuespiller-Præstation, absolut den eneste, som det kgl. Teater har
haft i Aar. Det var Fru Nansens Fremstilling af Frk. Bernick.
Fru N. gjorde vistnok Figuren noget entonigere og mere
stillestaa-ende, end Digteren har villet. De passede kun daarligt i denne
Frk. Bernicks Mund, Ordene om, at hun „tit ønsker, hun var
langt ude paa det vilde Hav". Man skulde synes, at den evig
urolige Længsel og Haab og Tanke om hendes Kærlighed hist langt
borte maatte røbe sig i en vis Usikkerhed; at denne Usikkerhed
maatte blive febrilsk, naar pludselig den elskede vender tilbage; og
at først efterhaanden, som Skuffelsen kommer, kunde Resignationen
komme. Fru Nansen spillede næsten kun den resignerede. Der
var ogsaa lidt entonigt hist og her i hendes Replikbehandling:
noget af dette dæmpet psalmoderende, som en fransk
Skuespillerinde med „Sølvstemmé" har forsyndet sig ved at indføre, og
som Damer uden Sølvstemme siden har forsyndet sig endnu værre
ved at efterabe. Men hvor fin og sjælfuld stod ikke Skikkelsen,
saadan som den nu engang var opfattet! En 6-7-8 Stykker af de
medspillende skulde blot have anet, hvor uhyggeligt „ordinære"
de kom til at tage sig ud ved Siden af. Og hvor blev Skikkelsen
ikke „holdt", hvor var den ikke arbejdet ud i hver en Detail, i Blik,
Gang, Gestus, Holdning, Tonefald! Det var aldrig Fru Nansen, det
var hele Tiden en Frk. Bernick. Allerede den lange, gammeldags
trohjertede og beskedne Guld-Halskæde var et af disse Fund, som
lyser op og lyser. Smaa Ting er store Ting, som i Livet
saadan i Kunsten, og allermest maaske i Skuespilkunsten. Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
