Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
971
en Spekulant. Kyndige Folk, som har set den fortræffelige
Berliner Skuespiller Reicher udføre Rollen, lovpriser enstemmigt hans
Spil. Reicher lader til at give Konsul Bernick med en Slags
isnende Ubevægelighed, og saa er der dog noget anspændt, noget
nervøst bag hans Kulde: hans Øjne er aldrig til at faa fat paa
for den, der vil gaa ham paa Klingen, de er saa underlig
„uldne", sagde En. Indtil Stykkets Katastrofe faar hans
Is-Hylster til at slaa Sprækker og briste af, og han aander ligesom
befriet op. Ingen ilde Opfattelse, ikke sandt? En Samfundsstøtte
af Konsul Bernicks Art er jo paa sin Vis lige saa besat som
Medlemmerne af hin „vilde Jagt", hvorom Drachmann talte.
Ligegyldig for alt undtagen for de Tvangstanker, der driver ham,
vil han midt under Løbet kun utydeligt mærke og røbe Træthed,
og vil dog føie en salig Lettelse, naar Overophidselsen tages fra
ham. Det vil ikke være til Skade for Ibsens Stykke, om dets
abstrakte Fordring om at „komme i Sandhed" omsættes til et
næsten „fysiologisk" klingende Krav om at „komme i Naturlighed".
Saa blot ét endnu! Her og overalt og bestandig fremstiller
man Skibsbygger Aune som en støt Biedermann, sympatetisk fra
Ende til anden. Stykkets lidt konfuse Slutning berettiger det sagtens
nok. Men i alt det foregaaende — er Hr. Aune egenlig dér saa
meget som et Haar bedre end hans Principal Konsulen? Gør de
sig ikke skyldige i det selvsamme og af den selvsamme Grund?
Thi naar Aune indlader sig paa at skikke en svømmende Ligkiste
fuld af Mennesker til Søs, saa er det jo ikke, fordi han frygter for
ellers at blive brødløs. Nej, han gør det af Forfængelighed, af
Egennytte, for „Positionens" Skyld indenfor hans Samfund og
hans Familie. Nøjagtig som Bernick. Hvorfor da tugte Konsulen
med Skorpioner og karessere Skibsbyggeren med Fløjlshandsker?
Skal det være Gilde, saa lad det dog blive Gilde! Det maatte,
skulde man synes, være morsomt for en Skuespiller at vise gennem
Hr. Skibsbygger Aune, at der er braadne Kar i andre Lande end
netop Bourgeoisiets.
Vilhelm Møller.
10. Novbr. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
