Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Filosofien og Livet
os,, søger vi uvilkaarligt, om ikke med fuld Bevidsthed, at hævde,
og denne Hævden ytrer sig først og fremmest i en Anerkendelse
af Værdien af de Egenskaber, Handlinger og Samfundsordninger,
der kunne være Midler og Veje til det værdifuldes Bestaaen.
Fuld-komnest vil denne Hævden være, naar selve Bestræbelsen for at
finde saadanne Midler og Veje, og naar selve disse Midler og Veje
kunne faa umiddelbar Værdi for os. Afstanden mellem Værdi og
Norm og mellem Formaal og Middel bliver da saa ringe som muligt.
Det er af Betydning at fremhæve dette indre Slægtskab mellem
Etik, Logik og Psykologi. Den Fordom er endnu ikke forsvunden,
at man ved Overgangen til Etiken maa afføre sig sin ellers
sædvanlige Maade at tænke og forske paa. Den etiske Tænkning
indfører kun den specielle Forudsætning af en Grundværdi, men
behøver ellers ingen særegne Love eller Principer. Vanskelighederne
for Etiken beror dels paa, at vor Erfarings Omfang og Sikkerhed
ikke altid tillader os at drage ganske nøjagtige Konsekvenser, dels paa,
at enhver etisk Tankegang kun gælder under Forudsætning af
bestemte Grundværdiers Gyldighed. Den etiske Undersøgelse standser,
naar Spørgsmaalet om selve disse Grundværdier rejses. Hvorledes
vi filosofisk maa stille os, naar Diskussionen har naaet dette Punkt,
vil vi i det følgende vise.
IV
Baade som Logiker, som Psykolog og som Etiker støder
Filosofen paa Vanskeligheder, der hænge sammen med vor Erkendelses
Begrænsning. Det vil være af Interesse at se, hvorledes han maa
stille sig til disse Vanskeligheder.
Det er allerede ovenfor bemærket, at Tilværelsen ikke kan
omsættes til et logisk System, den fuldkomneste Form for
Forstaaelse, vi besidde. Den eksakte Naturvidenskab nærmer sig til
dette intellektuelle Ideal paa de Omraader, hvor nøjagtig Maaling
og Beregning kan afløse den blotte Iagttagelse og Beskrivelse, og
hvor det derfor er muligt at føre Lovene for Begivenhedernes
Gang tilbage til en Række af Ligninger. Men selv om en saadan
Reduktion af det kvalitative til det kvantitative kunde
gennemføres paa alle Omraader, vilde Forskellen mellem den logiske
Form og det reale Indhold dog stedse blive tilbage. Det reale,
kvalitative Indhold maatte stedse forudsættes og tages som givet,
men kan ikke udledes af selve den logiske Form: det er altsaa
ligere end denne Form, saa betydningsfuld denne end maatte
Tilskueren 1901 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
