Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Filosofien og Livet
V
Der venter endnu Filosofen en stor Opgave. Som Logiker
opererer han med Begreberne Grund og Følge, som Psykolog med
Begreberne Aarsag og Virkning og som Etiker med Begreberne
Formaal og Middel. Men til sidst kunne disse forskellige
Synspunkter ikke falde uden for hverandre. De maa alle komme til
deres Ret i vor afsluttende Opfattelse af Tilværelsen. I de
metafysiske Systemer har i Reglen et af disse Synspunkter haft
Overvægten. Man har opfattet Tilværelsen som en stor Logik, eller
som en stor Mekanisme, eller som et Værdiernes Rige. Kunne nu
alle disse Synspunkter formes i én Ide?
Herom føres den store, maaske den evige Strid mellem
Verdensanskuelserne. Kun da har denne Strid filosofisk Interesse, naar
den føres med klare Tanker og paa en saadan Maade, at der
stadigt arbejdes paa et bestemt Grundlag af Erfaring og
videnskabelig Forstaaelse. Det er her, Videnskab, Filosofi og Religion
støde sammen. Det er Religionsfilosofiens Opgave at undersøge
denne Grænsestrids Betingelser og Betydning.
Et opmærksomt Blik paa Problemernes Udvikling gennem
Tiderne fører, efter min Opfattelse, til det Resultat, at det stunder
til Fald baade for den religiøse og den antireligiøse Dogmatisme.
Intet Dogme, det vil sige: ingen Forestilling, der direkte eller
indirekte er udsprungen af den religiøse Følelse, forklarer Tilværelsen
for os, hverken i det hele eller i det enkelte. Der er Huller i vore
Tankerækker og i vore Aarsagsrækker; men de kunne ikke fyldes
, ved, at man appellerer til Guders eller Sjæles Indgriben. Et
saadant Hul’ er et uløst Problem, hverken mere eller mindre. Men
selv om Hullerne udfyldes, saa kan, som vi have set ovenfor,
Tilværelsens Indhold ikke udtømmes i nogen Tankerække eller
Aar-sagsrække. Det er sikkert et vigtigt Bidrag til Tilværelsens
Karakteristik, at dens Tilstande og dens Begivenheder i stort Omfang
kunne beregnes og forudsiges gennem de Love, vor Erkendelse
kan finde. Dette Moment betone de monistiske Systemer ganske
særligt: da al Forstaaelse beror paa, at der er Enhed og
Sammenhæng i alt, hvad der sker, en Identitet bag alle Forskellighederne,
saa slutter man, at da Tilværelsen er forstaaelig i saa høj Grad,
som den er det, maa der ogsaa være Enhed, Sammenhæng, Identitet
i dens Væsen. Men da den Mulighed ikke er udelukket, at
Tilværelsen staar i et irrationelt Forhold til vor Erkendelse, kan ingen
Monisme blive mere end en spekulativ Hypotese.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
