Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: En Sygehistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hannah Jo6l
85
efter at hun er vendt tilbage til Hjemmet. I lange søvnløse Nætter
maa der kæmpes med Skygger og Stemmer. Og selv om Dagen
er det kun „i Ryk", at den fulde Virkelighed af Omgivelserne kan
holdes fast. Det gaar dog fremad Fod for Fod. En ensom
Juleaften føres den sidste Kamp for at holde sig oppe. Livets lyse og
dets mørke Punkter kan hver for sig samles til Striber: de sunde
Mennesker ser kun de lyse Striber; i Sindssygdom samler de mørke
Punkter sig til herskende Striber. Det gælder om at holde den
lyse Stribe sammen, skønt de mørke Punkter ofte truer med at
opløse den. „Jeg vælger at prøve Livet i Lyset igen, og dog huske,
hvad jeg lærte der hinsides! Om jeg magter at naa frem, ved jeg
ikke. Jeg maa blot prøve ydmygt, lade fare alt fordums Overmod,
vove mig frem Prik for Prik". Nu rører sig ogsaa Trangen til at
øve og modtage Kærlighed, føie sig i levende Forhold (il
Mennesker. Saaledes indfanger hun, som hun selv siger, „ét for ét
Elementerne til Livet", bygger sit Hus paa ny, det, der var sunket
sammen ved Sorg og Sygdom.
Maaske burde, som allerede bemærket, Overgangen fra Sygdom
til Sundhed, fra „det Hinsides" til den nærværende Virkelighed, fra
de mørke til de lyse „Prikker" være skildret udførligere. Men
Forfatteren har ikke villet give Overgange og Forklaringer, hvor hendes
egne Iagttagelser ingen saadanne udviste. Og det er ogsaa det,
man især lærer af denne Bog, at Viljen til at holde Livet -sammen
maa fødes, maa blive til ved en Livsproces, der for en stor Del
forløber i det skjulte, i det ubevidste. At det, der bygger Verden
for os, — den Verden, de sunde og normale let tager som en altfor
selvfølgelig Ting — til sidst ligger i vort eget Indre, det erfares
for Alvor af den, i hvem Grundlaget vaklede og sank, saa at
det møjsommeligt maatte sammenføjes igen, Sten for Sten. Og
hele denne Proces, baade Opløsningen og Sammenføjningen, kunde
kun skildres som det her er sket, af en, der var Tænker og
Iagttager, og som efter de mørke Oplevelser havde Evne og Trang
til at genføde det oplevede i stemningsfuld og forstaaende
Erindring. —
Medens Slutningsafsnittet er for kort, er Skildringen af
Syg-domstiden maaske noget for bred; den lider ogsaa af
Ensformighed og er ikke altid tydelig ved første Læsning. Det
autobiografiske Fragment, Forfatteren har givet, vilde desuden have vundet
i Klarhed, hvis der var kastet mere Lys over den Livsperiode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
