Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Litterært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Litterært Rundskue
lighed, oftere fra en fjern Æventyrverden eller fra Myternes og
den hellige Skrifts Verden; altid er ialfald Billedet stærkt
stiliseret: abstrakt i alle Forhold, holdt i faa rene Farver og fortonende
sig perspektivisk mod en vid Baggrund. Intet er umiddelbar,
bogstavelig Livsgengivelse, alt er enten blot sindbilledligt Sprog eller
rummer dog en Tanke, udløser en Stemning, som fører ud over
det enkelte Billedes Ramme, og det er mod denne almindelige
Følelses- og Tanke-Horisont, at den enkelte Tildragelse fortoner hos
Digter og Læser. Derfor er Stilen i høj Grad enkel og kortfattet,
stemt i en vis monoton Syngen, der skal hypnotisere og simplificere
Sjælen, — i øvrigt uden de affekterte, barnlig-højtidelige Vendinger
som: „Men da var det, at" o. I., som ellers hører med til
moderne Pasticher af Parabelstilen.
Urgammel og ærværdig er jo Parablen og Paramythien som
et Fantasiens Udtryksmiddel: For ikke at tale om selve det
mythedannende Kulturtrin, har jo baade den indiske Visdom og Jesu
Lære talt med Parablens Billedsprog. I Nutiden er Turgenjeffs
„Prosadigte" eller V. Rydbergske Visioner nære Forbilleder for
Digtformen, og de yngre herhjemme: Stuckenberg, Jørgensen, ogsaa
C. Ewald, har jo flittig dyrket den. Naivt er det imidlertid, naar man
særlig har villet se en Elev af den sidste i Kidde; baade Kunsten og
Aandsretningen er saa inderlig forskellig, det er Biblen og Myterne,
der her direkte har beaandet et moderne, religiøst Gemyt. — Hr.
Kidde har en levende malerisk Skønhedssans. Jødelands olivengraa
Bjerge og støvhvide Veje og Byernes Løvhaver bag de hvide Mure
ligger tørre og hede i Middagens Sollys. I den nordiske
Novemberaften ligger den unge Mand udstrakt paa sit Sygeleje i den
låve, nøgne, halvkolde Stue, og gennem Vinduet skuer det store
snedækte Hedeland ind som et hvidt og kummerfuldt Ansigt og
fylder det mørknende Rum med et spøgelsesagtigt, sneblaanende
Skær. Efter Gudernes Fald farer Fenrisulven ene om paa den
øde Jord og hører blot langt borte gennem Natten Lyd af fjerne,
larmende Vande og Sus af bladløse, tomme Skove. — Sikker er
ogsaa Forfatterens sproglige Evne, og han iscenesætter med
dramatisk Arrangement. — Men mærkelig er især den modne
Eftertanke og den dybe Livsfølelse, som har undfanget disse Fantasier.
Den unge Forfatters Refleksion ser Tingene fra saa mange Sider paa
én Gang, og hans Følelser er saa tvedelte og dobbeltbundede over
for dem, saa at de smaa Sindbilleder virkelig kommer til at rumme
dybsindig Dialektik og fint kultiverede Følelsesblandinger. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
