Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Sophus Schandorph
hans Bevidsthed, han fordybede sig ikke deri, og i hans Sjæl var
der ikke Frygt og Bæven for den Form, han nu paatog sig at
mestre. Han var ikke født med denne Form, han havde ikke
under sin Opvækst lært at behandle den med Respekt, for det
lærte man ikke paa den Tid i det lærde Lag, og nu da han altsaa
skulde være Prosaist, var han nødt til at lade staa til. Schandorph
var ikke ligegyldig paa dette Punkt. Han, som for Alvor var
bleven en begejstret Tilhænger af det nye i Tiden, ønskede varmt
at blive en moderne Stilist, han vidste blot ikke, hvordan saadan
noget gik til, og de Forsøg paa Modernisme, man i hundredvis
kan spore i hans Bøger, løber ud i Anvendelsen af visse
pragtfuldt farvede Adjektiver og korintisk svungne Sælningskapitæler.
Det havde passet hans brave fortællende Søjleskafter bedre, om
disse Kapitæler havde manglet.
Men altsaa Schandorph blev det nyes Mand, og han blev det
ihærdigt. Som Forfatter vender han sig med megen Spot mod
Fortidens udhulede Idealer. Endnu i sin sidste Roman — den,
han skrev med Døden paa Læberne — fører han djærve Hug mod
det „dannede" Humbug.
Forstandsmæssig set var Schandorph moderne, længe inden
han kunstnerisk slog om. Et er ogsaa at have alle Kategorierne
klare, et andet er instinktmæssig at leve i denne Klarhed, og et
tredje endelig kunstnerisk at kunne frembringe i Kraft af den
vundne Aandsklarhed. Saare faa kan gøre det. Som oftest følger
Liv og Kunst langt bag efter de i Individet fremad skridende
Tanker. Man kan i „Oplevelser" læse sig til, hvordan Schandorph,
da „Gennembrudet" kom herhjemme, stod aandelig rustet til at
forstaa det. Men hvad man ikke kan læse om dér, er om de
sjælelige Kampe, det havde kostet ham at naa’ saa vidt, om de
Saar, han under Kampen modtog, og om de Ar, han længe efter
beholdt. Med den for Schandorph ejendommelige Blufærdighed
eller Skyhed for at stille sit Indre til Skue, gaar han i Beretningen
om sin egen Udvikling let hen over aarelange Anfægtelser, Tvivl
og Mismod. Der er nogen Beregning med i dette. Schandorph
havde vundet sig sit Navn som munter Skribent, og det passede
ham, at Samtiden holdt sig til denne Side af hans Natur. Han
ønskede ikke at antyde nogen som helst disharmonisk Stemning
hverken fra Fortid eller Nutid, og jeg har den Opfattelse af
Schandorph, at det til sidst virkelig ogsaa lykkedes ham i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
