Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange
133
noget nyttigt Vink. For alle Tankegange, der under vore praktiske
Sysselsættelser skyder ud til Siderne, gælder den Regel, at de skal
være saa simple eller saa helhedsagtige, at de kan finde Plads i et
enkelt Øjeblik. Saa snart de er discursive Helheder, det vil sige, saa
snart de maa forfølges gennem flere Øjeblikke for at blive fuldt
fremtænkte, saa fremtænkes de ikke fuldt og virker følgelig
skadeligt Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at discursive
historiske Tankegange altid er til Forbitrelse for os; naar vi en
sjælden Gang virkelig har Brug for dem og faar dem helt
fremar-bejdede, saa har de naturligvis Liv og Glans.
Ogsaa paa andre Maader end de to nævnte kommer der
Splittelse mellem det umiddelbart sansede og det historiske. Den
Omstændighed, at hele vor Tilværelse er gennemsyret af
Erindrings-fiinktioner, har affødt i os en overhaandtagende Vane til at
behandle alting tankemæssigt. Vi kan næppe se en Sten eller et
Træ, uden at vi straks skal ligesom tage fat deri med Tanken.
Jeg skal fra et af mine andre Arbejder laane et enkelt Eksempel
herpaa.
Jeg gik paa en Dæmning mellem to Søer; hen over Vandet
kom Lyd af Klokkeringning fra en Kirke, det var Aften, stille Luft,
og der var ejendommelig vidtaabent ud til begge Sider hen over
Vandfladerne. Med hele dette Sceneri stemte de brede Klokkelyd
godt sammen. Alle Fornemmelser, hele Befindendet havde noget
sammenvokset og helhedsagtigt over sig. Men saa tog Tanken fat
i Klokkelyden, greb om den i bogstaveligste Forstand, trak den
frem for sig alene og knyttede et Par Bemærkninger til den. Fra
det Moment var det hele forstyrret. Klokkelydene vilde ikke mere
lægge sig ind i Sceneriet, de var ligesom ikke Fornemmelser mere
og vilde ikke ligge stille hen, som de andre Fornemmelser laa hen,
de var Tanker og vilde røre sig som Tanker. Naturligvis kunde de
da ikke længer tone sammen med de øvrige Fornemmelser, men
dannede ligesom et specielt Afsnit, en Kreds for sig. Og derved
var Indtrykket, som Billede betragtet, ødelagt; i Stedet var kommet
et tvespaltet sjæleligt Befindende. Det er jo da ogsaa klart, at
naar man skal optage et Indtryk, saa skal man sanse kraftigt og
sanse sammenhængende. Tager Tanken fat og knytter
Bemærkninger til nogen af Sansebilledets Dele, saa blandes uvedkommende
Ting ind, og der kommer Tankegang, hvor der kun skulde være
Bevægelse af Sanseapparaterne. Først naar Billedet er fuldstøbt,
maa Tanken tage fat i det som en Helhed. Det er let nok at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
