- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
148

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 148

de nærmeste til at udfolde en dræbende Kritik imod alle historiske
Tankeslagger, de abstrakte Omsvøb, som saa at sige alle Sager
lammes af, den Tingenes Forsvinden bag almindelige og
intetsigende Fraser, der volder saa megen Fortræd.

Endelig vilde der vel være Mening i, om Historikerne havde
Blik for at bøde lidt paa de Ulykker, som en hundredaarig alt for
planløs Udfoldelse af historiske Tankegange har paaført os. Vi er
paa mange Omraader saa oversvømmede af en Syndflod af
Spekulationer og ud til Siden skydende Idéudviklinger, at en Deshistorisation
vilde virke i høj Grad frugtbargørende paa os. Med Deshistorisation
tænker jeg paa en saadan Nedslagtning af vidtsvævende og
resultatløse Spekulationer og Undersøgelser, som f. Eks. en Kopernikus,
en Kant, en Pasteur, en Darwin hver for sig foraarsagede, idet de
indførte enkelte, naturlige Synspunkter, ud fra hvilke Tingene blev
simple og klare at behandle. En saadan Deshistorisation har
vidtforgrenet Værdi, ikke alene med Hensyn til det Fag, hvori den
foregaar, men for Aandslivet som Helhed. Saa snart en Sag er
for vidtsvævende, er den ødelagt og virker tillige fordummende
paa den Hjerne, hvori den verserer. Saa snart en Tids
intellektuelle Liv er for vidtløftigt, bliver med det samme alle Debatter
for indviklede, endeløse og pilne i deres Logik; og hele det
offentlige Aandsliv faar en saadan Tone, at det intellektuelle
Vigtig-mageri kommer til at florere. Det er Tilfældet i vore Dage, og
derfor trænger vi til Deshistorisation. Til en saadan kræves der
imidlertid vel et fuldvoksent Geni, og vi kan ikke forlange, at vore
Historikere skal være Genier; men vi tænker os Muligheden af, at
de drog historisk Lære af Genierne og vandt Blik for
Deshisto-risationens Betydning, saa at de dog i nogen Maade kunde holde
os de værste Vidtløftigheder fra Livet. Goethes Ord om
Begrænsningen gælder ikke alene for Kunsten, men for Aandslivet som
Helhed betragtet, og gælder, ikke som en Biting, men som en
uomgængelig Betingelse for aandelig Sundhed og Kraft.

For at nævne en anden Ting: Historikerne kunde ogsaa finde
Udvej til at bøde vor Mangel paa Iagttagelsessans. De burde
forlængst have opdaget, at Iagttagelsessansen i ikke ringe Grad
kan historisk oparbejdes. Har man — endog kun ganske tørt og
logisk — gennemanalyseret fem, seks forskellige Tilfælde af
Regnens Strømmen, af Skyernes Flugt, da har man skabt sig en
virkelig uvilkaarlig Sans for disse Tildragelser. Paa samme Maade
hjælper det at gennemanalysere forskellige Dages Vejr, forskellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free