Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. B. Drachmann: En ny Bog om Kristendommens Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Væsen
151
Religionen selv. Den anden er senere Tiders Aflejringer herover,
af yderst forskellig Oprindelse: jødisk Religiøsitet, græsk
Spekulation, romersk Politik og meget andet har givet sit Bidrag, i
forskellig Grad inden for de forskellige Konfessioner. Alle disse
Tilsætninger er i Grimden fremmede for Religionen i dens Renhed,
hvor mægtige de end kan have været og være som
forbigaaende Bærere af dens evige Indhold. Brydningen mellem disse
to Elementer i den historiske Udvikling ser Harnack under Billedet
af et Kildespring, der stadig sander til, men aldrig tørrer ud: snart
baner det rene Vand sig Vej under og mellem Aflejringerne,
tilsyneladende uadskillelig forenet med dem, men dog bevarende sin
Sundhed og Kraft; til andre Tider bryder det igennem og kommer
næsten fuldstændig rent frem for Dagens Lys. Det afgørende
Gennembrud af denne Art skete ved Luther; vel indtraadte der
atter straks en Forurensning, men den er ikke af væsentlig
Betydning, og man behøver blot at føre Luthers Grundsætninger igennem
for at fjerne dem og naa Evangeliet i dets Renhed.
Harnack indskrænker sig i sin Fremstilling af
„Kristendommens Væsen" ingenlunde, som man efter Titlen kunde tro, til
at fremstille Jesu Evangelium i dets oprindelige Skikkelse. Ud fra
den meget rigtige Betragtning, at et historisk Fænomen ikke alene
skal forstaas og bedømmes i sig selv, men ogsaa i sine Virkninger,
giver han en Udsigt over de Forvandlinger, Evangeliet paa sin
Vandring gennem Tiderne er undergaaet, lige fra
Apostelmenigheden til Luther. Paa dette Felt er han, den store
Dogmehistoriker, hjemme som ingen anden. Hans Fremstilling er ypperlig,
paa én Gang aandfuld og belærende; den kan læses med Interesse
og Udbytte af enhver, ganske uden Hensyn til hans Standpunkt
(Katolikker maaske undtagne). En Kritik af den ligger ganske
uden for nærværende Anmelders Kompetence.
Den historiske Overlevering om Jesu Liv og Lære finder H.
saa godt som udelukkende i de tre første Evangelier. Efter en
Ekskurs om deres Mirakelberetninger, hvori han rigtigt viser, a
disse alene ingenlunde er nok til at frakende Evangelierne i deres
Helhed historisk Troværdighed, gaar han over til at fremstille Jesu
Lære, hvilket han gør uden historisk Detail eller Bevisførelse, blot
med Samling og Karakteristik af Hovedtrækkene. Disse er efter
Harnack tre, der dog mere er forskellige Sider af den samme Sag
end selvstændige og adskilte Grundtanker. Det første Hovedpunk
er Gudsriget og dets Komme, hvortil H. knytter Forestillingen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
